Profile cover photo
Profile photo
Software Danmark
Specialister i digital marketing og produktion
Specialister i digital marketing og produktion
About
Software's posts

Post has attachment
Online marketing strategi

Hos SoftwareDanmark er vi et 360 graders marketing bureau, hvilket betyder at vi arbejder med alle grene af virksomheders online marketing strategi.
Vores online marketing strategi tager altid udgangspunkt i de informationer vi får fra vores kunder, således at jeres kommende strategi er målrettet til lige præcis jer og jeres behov.

En typisk online marketing strategi for størstedelen af vores kunder, inkluderer typisk SEO optimering, Adwords annoncering og retargeting samt eventuelle ekstra ydelser efter behov.

Photo

Post has attachment
Retargeting

Hos SoftwareDanmark arbejder vi med retargeting på både Facebook og hjemmesider, hvilket gør at vores kunder kan komme ud med deres budskab på en lang række af onlinekanaler.

Retargeting er jeres mulighed for, som virksomhed, at nå ud til kunder, som ellers var tabte. Det vil sige kunder der har været inde på jeres hjemmeside eller kigget på et produkt i jeres webshop. Retargeting kan udarbejdes ned til mindste detalje, således at jeres annoncering vises for disse kunder, ud fra hvilket produkt/service de har vist interesse i.

Retargeting bør ikke være jeres eneste markedsføring, men det er et godt supplement til jeres allerede eksisterende marketing med, uanset hvilken branche I befinder jer i.
Photo

Post has attachment
Oversættelser

Det er vores erfaring at fleksibilitet og præcision er nogle af de vigtigste nøgleord, når det kommer til oversættelse. Derfor insisterer vi også på at arbejde med nogle af de bedste oversættere, som formår at skabe et resultat, som er sammensat som en større helhed af mindre delelementer. Den gode oversættelse handler nemlig ikke kun om sprogkundskab, men også om kendskab til den pågældende branche, viden om målgruppen, sproglig kunnen og evnen til at researche sig frem til de dybere lag.

Hvad skaber en god oversættelse?

Hos SoftwareDanmark er det ikke kun vigtigt for os, at vi altid opfylder vores kunders forventninger. Vi skal også opfylde vores egne, og de er om muligt endnu højere. Vi ved nemlig, at det kun er gennem krav, at vi bliver bedre og mere engagerede for hver dag der går. Derfor tilbyder vi også kun oversættelser, som er udarbejdet i høj kvalitet og som glider igennem vores egen kvalitetskontrol inden den fremsendes til vores kunde. Vi arbejder ud fra grundlæggende principper om kvalitet, integritet og kundetilfredshed og sørger for at vores oversættelser altid bunder i både sproglig skønhed og dybere viden om produktet/branchen.

For os er en oversættelse ikke bare at skifte et ord ud med et andet ord på et andet sprog. Det handler om at formidle, om at skabe den samme magi som der er i den oprindelige tekst. Kun ved at kunne dette, kan vi sørge for at teksten stadig passer til sin målgruppe og er udarbejdet ud fra krav om demografi, kultur og emne.

Kan vi hjælpe med jeres oversættelse?

Vores hold af oversættere består af både house og freelance tekstforfattere, der tilsammen varetager både større og mindre opgaver inden for en relativt kort deadline, og med et resultat, som skaber salg og engagement for vores kunders virksomheder. Alle vores oversættere har en faglig baggrund inden for sprog, lige fra kandidatgrader i engelsk til karrierer som forfattere.

Vores primære sprogområder er engelsk og dansk, hvorfor vi også altid kan være behjælpelige med tekster og oversættelser på disse sprog. Skulle I have brug for arbejde udført på andre sprog, er det dog muligt at kontakte os, og så vil vi undersøge muligheden i vores netværk af freelancere.

SoftwareDanmark er en virksomhed der gerne arbejder bredt og alsidigt, hvilket naturligvis også gælder med vores tekstforfatning og oversættelser.

Vi har tidligere arbejdet med blandt andet:
- Blog tekster
- Brochurer
- Datablade
- Artikler
- Rapporter
- Hjemmesideindhold
- Søgemaskinetekster
- Manuskripter

Brug for mere hjælp?

Vi håber at I med denne guide er blevet blot lidt klogere på hvad vi kan tilbyde inden for oversættelsesområdet, og hvordan vi kan hjælpe netop jeres virksomhed.

Har I brug for hjælp, eller kan I ikke klare arbejdet selv, så står vi hos SoftwareDanmark altid klar til at hjælpe. Ring på 72 20 03 33 eller send os en mail på info@softwaredanmark.dk – Så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder og udfordringer.
Photo

Post has attachment
Tekstforfatning

God tekstforfatning er afgørende for succes i alle medier, men at finde en god tekstforfatter, er ikke altid så nemt, som man skulle tro. Slet ikke hvis tekstforfatningen også skal være optimeret til digital brug og SEO optimering.

Uanset om I har brug for en tekstforfatter til at skrive indhold til jeres annoncer eller har brug for frisk indhold til hjemmesiden, bloggen eller brochuren, så står SoftwareDanmark klar med professionel og dygtig tekstforfatning som udarbejdes i tråd med jeres virksomhedsånd og normale tone-of-voice, mens om også fanger og drager læseren. Vi ved nemlig, at en tekstforfatning der rammer plet, kan betyde forskellen mellem en meget vellykket lancering eller reklame, eller en kostbart flop.

Hvad er tekstforfatning?

Skåret helt ind til benet, kan man sige at tekstforfatning er de ord, der får jeres kunder til at sige ”Den vil jeg have!” når de læser jeres reklame. Det er i hvert fald, god tekstforfatning er. Professionel tekstforfatning vil resultere i mere målrettet trafik, flere kunder og mere synlighed for jeres virksomhed, fordi teksten drager potentielle kunder og nye brugere.

Arbejdet bag god, professionel tekstforfatning består i at kunne vælge de rigtige ord, i den optimale rækkefølge, og med relevante udløsere, der resulterer i at en opfordring bliver til handling. Umiddelbart lyder det nemt at skrive en tekst om sit produkt, eller en reklameflyer, men at skrive den tekst der rammer, drager og sælger, er sværere end man skulle tro. Desuden inkluderer arbejdet som tekstforfatter også en række andre elementer. Dét at skrive, er ikke nødvendigvis det største punkt på tidsplanen. For blot at nævne et par enkelte punkter, der (også) ligger bag en god tekstforfatning er: Research, planlægning, redigering, betalæsning, kildeangivelse og sommetider også det grafiske udtryk, an på hvor stor en del af opgaven, der skal varetages af tekstforfatteren.

Tekstforfatning til digitale medier

Spørgsmålet efter at have læst overstående tekst, kan naturligvis være: Skal alle tekster sælge? Nej. Der er også mange tekster, som udarbejdes med dét i mente at informere forbrugeren om et produkts egenskaber, en service eller lignende. Målet er dog stadig at forbrugeren skal føle sig tilfredsstillet efter at have læst teksten, og at tekstens indhold og udformning har gjort sit arbejde.

At arbejde med tekstforfatning til digitale kanaler, frem for de traditionelle (typiske) papirformater handler dog ikke kun om at udarbejde en informativ eller sælgende tekst i den korrekte tone. Det handler også om at målrette teksten til det rigtige publikum, men i høj grad også til de rigtige søgeord. En virksomheds søgeord er nøglepunktet i al online marketing, og således også i tekstforfatning til både hjemmeside, sociale medier med mere.

Hvad ønsker du af din tekstforfatning?

Det første springbræt til at skaffe god tekstforfatning er at finde ud af, hvad man som virksomhed ønsker med den færdige tekst.
- Er det at skaffe besøgende til hjemmesiden?
- At få læseren til at købe produktet/servicen?
- At engagere læseren?
- At informere om et produkt eller en udvikling af sit område?
- At få flere henvendelser?

Der er intet ønske der er mere rigtigt end de andre, og der findes mange flere end dem vi har listet her. Men når målet den færdige tekst først er fundet, er det nemmere at researche og skrive produktet, så det matcher både forventningerne fra virksomheden og læserens interessefaktorer.

Har I brug for en ekspert til at skrive jeres tekster, så kontakt SoftwareDanmark og få et godt tilbud på kreativ, professionel tekstforfatning. Vores dygtige tekstforfattere kan skabe sælgende og informative tekster på både fast- og freelance basis, an på hvilke ønsker vores kunder har. Vi er også rutinerede og erfarne i at skrive mange former for tekster til både print medier og digitale kanaler.

Herunder er blot et udpluk af hvad vi tidligere har arbejdet med:
- Blog tekster
- Brochurer
- Datablade
- E-mails
- Artikler
- Rapporter
- Hjemmesideindhold
- Forbrugerundersøgelser
- Søgemaskinetekster
- Manuskripter

Brug for mere hjælp?

Vi håber at I med denne guide er blevet blot lidt klogere på hvad vi kan tilbyde inden for tekstforfatning, og hvordan vi kan hjælpe netop jeres virksomhed.

Har I brug for hjælp, eller kan I ikke klare arbejdet selv, så står vi hos SoftwareDanmark altid klar til at hjælpe. Ring på 72 20 03 33 eller send os en mail på info@softwaredanmark.dk – Så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder og udfordringer.
Photo

Post has attachment
App udvikling

Hos SoftwareDanmark er professionalitet et kerneelement bag enhver af vores forretninger – Også når det drejer sig om app udvikling. Vi er et software bureau, som arbejder yderst professionelt, og gør en dyd ud af vores kompetencer indenfor både marketing og app-produktion. Hos SoftwareDanmark er I i gode hænder, når jeres app skal designes og produceres.

Hvordan arbejder vi med app udvikling?`

Hos SoftwareDanmark er vi med jer hele vejen, fra ideudvikling til produktion og markedsføring af jeres færdige app. App udvikling og tilfredshed fra kunden, skal følges ad, og hos SoftwareDanmark er det alfa og omega at vi bevarer en god kommunikation og dialog med vores kunder, gennem hele processen. Det sikrer at vi hele tiden kan arbejde mod at skabe det bedste resultat, og hurtigt kan foretage ændringer, hvis der træffes nye beslutninger, eller der findes fejl i den praktiske udførsel af en ide.

App udvikling kan være en omhyggelig og tidskrævende proces. Hos SoftwareDanmark er vores app team specialister i applikationsudvikling, og har de rette kompetencer til at sikre, at processen optimeret, og at jeres virksomhed ender med at få leveret en brugerdefineret app, der lever op til jeres krav og ønsker til en ekstern applikation.

App udvikling

Da antallet af forskellige enheder og tablets stiger, gør efterspørgslen på app udvikling også. I dag er det vigtigere end nogensinde, at en færdigudviklet app kan fungere på forskellige platforme og i forskellige systemer. Derfor designer SoftwareDanmark også cross platform applikationer, der passer til både Apple iOS, Android og Windows.

Processen bag en app udvikling

“Kunne det ikke være smart, hvis man…”
Hos SoftwareDanmark ved vi at det er i ide-fasen at der kan dukke guldkorn op. I har endnu ikke særlig konkrete forestillinger om den færdige app, men I har identificeret et problem eller et behov, som en app udvikling kan være løsningen på. Jeres behov fra os af i denne fase er sparring og faciliteter, hvilket vi gerne bidrager med. Hos SoftwareDanmark hjælper vi jer med at optimere jeres ide og med jeres originale koncept i centrum, indgår vi i dialogen om udvikling og realisering. Vi bygger alle råd og anbefalinger på vores erfaringer og kompetencer inden for app udvikling, men også fra de forskellige brancher vi som mennesker kommer fra.

Efter ide-fasen kommer visualiseringen. Her er der styr på den grundlæggende ide, og projektet er blevet mere konkret. De første skitser er måske tegnet og designet, og der er begyndt at blive tænkt på flow og brugeroptimering. I denne fase kan SoftwareDanmark assistere med grafisk bistand og konceptudvikling. Vores dygtige designere og grafikere gør jeres ide mere håndgribelig, og ønsker om for eksempel farvetema, stil og elementer tages i betragtning når der udvikles et udkast til den grafiske fremstilling.

Når visualiseringen er på plads, påbegyndes designet. Dette er det egentlige arbejde set fra et teknisk synspunkt. Her kan SoftwareDanmark bidrage med projektplanlægning og forventningsafstemning. Vi laver en nøje planlægning af udviklingsforløbet, og markerer faser og milepæle for projektet. An på projektets kompleksitet og innovation, indrettes planlægningen så den er tilpasningsdygtig, for på bedste vis at kunne tage hånd om muligheder og udfordringer, der måtte opstå undervejs.

I den næste fase, realiseringen, programmeres og testes app’en. Det er muligt for vores kunder at komme til os direkte i denne fase, med et færdigt udkast og design, som der ønskes udarbejdet. I så fald står SoftwareDanmark blot for udvikling og kvalitetssikring af app’en. App’en testes naturligvis grundigt, og eventuelle fejl rettes i løbet af processen for at kvalitetssikre indhold og funktionalitet.

Hvad koster en app?

Vi ville meget gerne give dig et helt konkret svar, men desværre er det ikke så enkelt at give en pris på en app udvikling. I SoftwareDanmark går vi ind for at vores kunder aldrig betaler for mere end de får, og derfor skræddersys alle priser også til det specifikke projekt.

Når vi skræddersyer en pris på jeres app udvikling tager vi højde for faktorer som kompleksitet, tidsplan, hvor mange faser der skal udarbejdes, grafik og animationer, teknik med mere.

At udvikle en app er en organisk og dynamisk proces der er afhængig af adskillige trin og mange variabler. Derfor er ethvert udviklingsforløb også unikt, og som kunde er det bedste udgangspunkt at have en klar tanke om sine behov og ønsker. På den måde kan vi bedre specificere en pris.

Brug for mere hjælp?

Vi håber at I med denne guide er blevet blot lidt klogere på hvad SoftwareDanmark kan udrette inden for app udvikling, og hvordan arbejdet kan hjælpe jeres virksomhed med at skille jer ud fra konkurrenterne.

Har I brug for hjælp, eller kan I ikke klare arbejdet selv, så står vi hos SoftwareDanmark altid klar til at hjælpe. Ring på 72 20 03 33 eller send os en mail på info@softwaredanmark.dk – Så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder og udfordringer.
Photo

Post has attachment
Grafisk design

Hos SoftwareDanmark har vi designere med mange års erfaring ansat. De kreative og dygtige folk kan hjælpe jeres virksomhed med at skabe et design helt fra bunden, eller der kan tages udgangspunkt i en allerede eksisterende visuel identitet, som skal udbygges.

Vi designer alt fra logoer, webdesign, tryksager, bannere og plakater og meget mere. Vi arbejder som en selvfølge med de traditionelle trykte medier, samt naturligvis de nye digitale medier af enhver art. Grafisk design er et bredt fænomen, som er under konstant udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi som grafiske designere følger med i udviklingen og hele tiden sørger for at kunne tilbyde det design, vores kunder efterspørger.

Et grafisk design bygger på en god forståelse

Grafikerne skal styre opgaven og kombinere jeres virksomheds værdier med de relevante designs, for derved at opnå det ønskede resultat. Hos SoftwareDanmark ved vi at det arbejde kræver en reel forståelse for jeres behov og ønsker, hvis det skal kunne ende ud i et unikt produkt, som I bliver glade for. Derfor ligger der i hele grundlaget for den kreative proces, altid en grundig forberedelse.

Gennem dialog og analyse af virksomheden, skabes der en videns grundlag for vores fortsatte ideudvikling. SoftwareDanmark afholder derfor altid et uforpligtende møde med kunden, for at afstemme forventningerne begge veje. Herefter er det vores opgave at skabe et visuelt og kreativt resultat, der opfylder de kriterier, som kunden ønsker indenfor det grafiske arbejde, samt sørge for at følge den overordnede designlinje, så der skabes en sammenhæng på tværs af materialerne.

Vi tilbyder en lang række forskellige produkter indenfor grafisk design, og kan ligeledes deltage i opgaveløsningen på flere forskellige niveauer. Hvad enten der blot er tale om selve den designmæssige del af en opgave, eller I ønsker, at vi står for hele processen fra projektstyring til produktion, er vi fleksible og beredte til at assistere jer. Ingen grafiske opgaver er for små til os, og alle grafiske opgaver overleveres først når kunden har godkendt den grafiske opgave, som SoftwareDanmark leverer.

Vi garanterer altid 100 % engagement, fornuftige priser og et super godt resultat. Hos SoftwareDanmark er alle priser inklusiv god service og professionel rådgivning. Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud.

Brug for mere hjælp?

Har I brug for hjælp med udarbejdelsen af et grafisk design, så håber vi at I nu har fået en lidt bedre forståelse af hvordan SoftwareDanmark arbejder med den kreative proces.

Har I brug for hjælp, eller kan I ikke klare arbejdet selv, så står vi hos SoftwareDanmark altid klar til at hjælpe. Ring på 72 20 03 33 eller send os en mail på info@softwaredanmark.dk – Så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder og udfordringer.
Photo

Post has attachment
Hjemmesider

I dag er der mange muligheder for at få lavet en billig hjemmeside, og der findes masser af muligheder på nettet, for selv at downloade en billig hjemmesideskitse. Desværre er der derfor også mange, som bliver fristet af at købe en billig hjemmeside, uden at tænke på konsekvensen. Når vi skriver desværre, så er det fordi, at vi tit oplever kunder, som selv har prøvet at gå hele vejen med at lave en billig hjemmeside, uden at vide hvordan dette gøres korrekt. Til sidst opdager disse kunder, at temaet måske ikke er 100 % færdigbygget eller optimeret, og derved står man med en hjemmeside, som ikke fungerer optimalt, og som måske også skader virksomhedens SEO resultater.

Personlige hjemmesider

Hos SoftwareDanmark gør vi en forskel for vores kunder, og vi ligger stor vægt på at vores løsning, skal være med til at gøre jeres og jeres brugeres hverdag lettere. Vi starter altid vores arbejdsgang med at lave en grundig behovsanalyse for netop jeres hjemmeside. Når den er foretaget, og vi forventningsafstemmer forventningerne til resultatet, opbygger vi en hjemmeside og en virtuel platform som er specielt tilpasset jeres virksomhed.

At vi er grundige og specialtilpasser alt arbejde, betyder dog ikke at vi er dyre. Tværtimod. For vi ved at hjemmesiden i dag er virksomhedens virtuelle visitkort, og det mener vi ikke skal være en dyr affære at få fat i. Vi arbejder som udgangspunkt i WordPress medmindre andet ønskes. WordPress er verdens mest stabile og brugte løsning, når det kommer til hjemmesider. Det sikrer at mulighederne er uendelige og at vi opnår den største fleksibilitet i resultatet. Vi mobiloptimerer naturligvis også alle hjemmesider, så de vises perfekt på mobilskærme og tablets.

Vi arbejder i en test-version af jeres kommende hjemmeside, som I naturligvis får adgang til, og som danner grundlag for kommunikationen under hele processen. Først når I er tilfredse med resultatet, sætter vi det online og i brug for jeres virksomhed.

Mobiloptimerede hjemmesider

For bare 10 år siden havde mange virksomheder slet ikke en hjemmeside. Dette var inden den digitale revolution, der medførte at stort set alle virksomheder fik udarbejdet en hjemmeside og en digital platform for deres brand. Udviklingen gik dog ikke i stå dér og i dag befinder vi os i en digital tidsalder, der stiller flere krav end nogensinde før, til virksomheders digitale kunnen og formåen.

I dag sker 55 % af alle søgninger på tablets og smartphones. Det er altså lidt over halvdelen af brugerne der ser virksomhedens hjemmeside på en mindre skærm. Alligevel har 60 % af alle virksomheder ikke en hjemmeside, der er mobiloptimeret og dermed går glip af et salg, fordi forbrugerne forlader siden igen.

Hos SoftwareDanmark er alle vores hjemmesider mobiloptimerede og tilpassede alle browsere. På den måde sikrer vi at I ikke går glip af et salg, fordi jeres hjemmeside ikke fungerer på den nyeste smartphone.

Vigtige faktorer i hjemmesider

Når man designer og programmere en hjemmeside, er der centrale elementer, som er med til at forme den perfekt optimerede hjemmeside. Det handler nemlig ikke kun om koder og filer, men lige så meget om helt simple visuelle elementer, som skal tiltrække forbrugeren.

Layout

Med layout menes den måde som grafik, tekst og annoncer er arrangeret på en hjemmeside. Når man designer hjemmesider er det et helt centralt mål at hjælpe den enkelte forbruger med at finde de rigtige oplysninger på et øjeblik. Dette bevirker at man skal bevare en balance, konsistens og integritet i designet, således at det er overskueligt, æstetisk flot og let at navigere rundt i.

Farver

Valget af farver på en hjemmeside afhænger af formålet med siden, samt kundegruppen for produktet/servicen der sælges. En hjemmeside kan være alt fra simpel sort/hvid til multifarvet eller med enkelte stærke kontraster. Det vigtigste er dog at hjemmesidens farver kan formidle den personlighed eller organisation, som står bag hjemmesiden.
Hos SoftwareDanmark bliver alle hjemmesider designet i websikre farver.

Grafik

Grafik er mange ting, alt fra logoer, billeder, ikoner med mere. Alle former for grafik er med til at forbedre hjemmesidens design, men det må aldrig blive på bekostning af brugervenligheden. Derfor er det vigtigt at man holder sig for øje, at indsættelse af grafik ikke må overbelaste og sløve hjemmesiden, når den skal indlæses.

Fonts

Brugen af forskellige skrifttyper kan forbedre en hjemmesides design, men de kan også tage overhånd. Især i 1990'erne så man et overforbrug af forskellige fonts og kringlede skrifttyper, der var umulige at læse.

I dag fungerer de fleste webbrowsere således at de kan læse et udvalg af antal skrifttyper/fonts, og hvis browseren støder på en font den ikke kan læse, afløses denne af en ”substitut”. Dette kaldes websikre skrifttyper.

Hos SoftwareDanmark arbejder vi som udgangspunkt med at designe hjemmesider, der udelukkende indeholder website skrifttyper og dermed mindsker sidens loadingtid.

Indhold

Indhold og design kan sammen forbedre budskabet og formålet med hjemmesiden. Når først layout og det visuelle er på plads, er det vigtigt at man ikke glemmer sidens egentlige indhold. Skrevne tekster skal altid være relevante og brugbare, for ikke at forvirre læseren. De skal besvare alle spørgsmål forbrugeren måtte sidde med, og være skrevet, så man sikrer at brugeren bliver på hjemmesiden.

Tekst på hjemmesider bør altid være optimeret til søgemaskinerne, være af en passende længde, indeholde relevante søgeord og være skrevet i et naturligt sprog.

Brugeroptimeret design

Det er ikke nok at man har en æstetisk smuk hjemmeside, der opfylder alle tekniske krav. Uanset hvad teknik og regelsæt siger, så skal en virksomheds hjemmeside være designet til slutbrugeren. Det vil også sige at hvis slutbrugeren ikke kan finde ud af at bruge hjemmesiden, så er den ikke designet godt nok, uanset hvor teoretisk korrekt den er udarbejdet.

Navigation

Hjemmesiders arkitektur, menu og navigationssystemer skal designes i forhold til hvordan forbrugeren søger og ser hjemmesiden. Det skal være let at navigere rundt og finde de nødvendige oplysninger, og den ønskede information skal gerne kunne findes ved så få klik som muligt.

Multimedie

Multimedie elementer kan være en fordel at have på hjemmesider, hvis de vel at mærke bidrager med noget positivt. Relevante videoer og audio-filer i forskellige designs, kan hjælpe forbrugeren med at opnå en bedre forståelse eller finde informationer. Dette medfører at forbrugeren bruger mere tid på hjemmesiden, hvilket vi som virksomhed gerne vil have. Man bør dog aldrig indlemme irrelevante multimediefiler på sin hjemmeside.

Kompatibilitet

Hos SoftwareDanmark arbejder vi effektivt med kompatibiliteten af vores hjemmesider. Det vil sige, at hjemmesiden designes, så den vises optimalt i alle browsere og operativsystemer, samt på alle tablets og skærme.

Teknologi

De forbedringer der er kommet i teknologien, især de senere år, har givet designere og programmører en væsentlig større frihed, når det gælder design af hjemmesider. I dag kan der tilføjes animationer og innovation i webdesign, som får hjemmesiden til at fremstå frisk, dynamisk og professionel.

Interaktivitet

Interaktivitet kan også kaldes engagement, og skal designes til at øge forbrugerens deltagelse og engagement på hjemmesiden. Dette kan både være i mængden af tid der bruges, antallet af varer der købes, penge der bruges eller tilføjelser af kommentarer og anmeldelser. Interaktivitet/Engagement kan også være udfyldelse af e-mailformularer eller sign-up til nyhedsbreve.

Brug for mere hjælp?

Vi håber at I med denne guide er blevet blot lidt klogere på hvad programmering af hjemmesider er, og hvordan en ordentlig hjemmeside kan hjælpe jeres virksomhed med at opnå bedre resultater på bundlinjen.

Har I brug for hjælp, eller kan I ikke klare arbejdet selv, så står vi hos SoftwareDanmark altid klar til at hjælpe. Ring på 72 20 03 33 eller send os en mail på info@softwaredanmark.dk – Så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder og udfordringer.
Photo

Post has attachment
Sociale medier

De sociale medier har bredt sig som en steppebrand inden for ganske få år. Vi bruger ikke længere kun internettet til at undersøge og læse, men også til at interagere, holde os opdaterede, bevare kontakt og være sociale. Internettet er gjort menneskecenteret.

Det er en udvikling som fundamentalt ændrer den måde vi kommunikere på, og dermed også hvordan virksomheder bør kommunikere. I dag er det ikke længere nok at have en fastnettelefon og en e-mailadresse. Brugerne forventer at virksomheden er på de sociale medier, og at de kan kontaktes og giver feedback.

Er de sociale medier en udfordring?

Branding på de sociale medier kan være en udfordring. Dels er der stor konkurrence og store mængder content, men branding på de sociale medier handler i høj grad også om netop dér: Branding. Ikke salg. For mange virksomheder kan dét at man ikke skal skabe salg ved hver post, være en helt ustyrlig tanke, men faktum er at brugerne i dag forventer content og værdi, ikke reklame. Den største årsag til at brugere stopper med at følge virksomheder, er at de opfatter deres posts som spam eller at virksomheden udelukkende laver salgsopslag. Hos SoftwareDanmark kan vi udarbejde en firmaprofil for jeres virksomhed, som får jeg til at stå kraftigt ud blandt konkurrenterne, samt vejlede jer i hvilke sociale medier der vil kunne skabe størst succes for jer.

Hvem bruger hvad?

Hvert år sender Kulturstyrelsen en rapport ud over danskernes medieforbrug. Sidste år viste den at de unge stadig i høj grad er dominerende på de sociale medier. De bruger tjenesterne oftere, og har større mangfoldighed af sociale medier. Et eksempel på hvor de unge i høj grad stadig dominerer er Snapchat, hvor ca. 65 % af de 16-19 årige bruger tjenesten dagligt, hvorefter tallet faldet helt ned til kun ca. 5 % af de 30-34 årige. Samme tendens er der på Instagram, hvor de unge også stadig er i overtal. Generelt set er Facebook dog stadig det altdominerende sociale medie, men her begynder det ældre segment også at tage den digitale tidsalder til sig. Mediet er stærkt forfulgt af YouTube, som af mange virksomheder også efterhånden bruges til at skabe værdi for kunderne med kortere eller længere videoklip.

Hvad handler vi på de sociale medier?

Danskerne er det mest aktive folk på de sociale medier, målt i hele EU - Og i denne måling er det ikke kun de unge der er med. 55 % af de ældre mellem 75 og 89 år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Og mens de 16-24-årige køber tøj, film og musik samt computerspil, går de ældre e-handlende efter rejser. For eksempel har 59 % af de 65-74-årige e-handlende købt billetter til fly, tog og færge på nettet i 2015. Flere og flere danskere handler over nettet, og også på andelen af e-handler, har Danmark en høj andel målt på EU forhold. Otte ud af ti danskere e-handler, mens gennemsnittet for EU kun er hver anden.

Brug for mere hjælp?

Vi håber at I med denne guide er blevet blot lidt klogere på hvad SoftwareDanmark kan udrette på jeres sociale medier, og hvordan vores vejledning og erfaring kan hjælpe jeres virksomhed med at skille jer ud fra konkurrenterne.

Har I brug for hjælp, eller kan I ikke klare arbejdet selv, så står vi hos SoftwareDanmark altid klar til at hjælpe. Ring på 72 20 03 33 eller send os en mail på info@softwaredanmark.dk – Så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder og udfordringer.
Photo

Post has attachment
Online marketing

Der er meget mere under overfladen på online succes, end blot at have en pålidelig hjemmeside med trafik. Online marketing – og især succes med online marketing – er et stort spind af tråde og elementer, som skal bindes sammen, komplimentere hinanden og støtte hinanden.

Planlægning af en rentabel online marketing strategi er ikke nemt, men det er det værd, hvis I ønsker at sikre resultater. Internettet er i hurtig bevægelse og I er nødt til konstant at være up-to-date for at vide hvordan I holder jeres markedsføring frisk og effektiv. I en onlineverden hvor opmærksomhed er valuta, er det vigtigt at tiltrække jeres målgruppe, hvis I ønsker at udvikle jeres forretning og online marketing. Og det gør i.

Kort om vores online marketing tjenester

SoftwareDanmark tilbyder en række online marketing tjenester, som kan ses nedenfor. Vores services kan spænde fra strategi til planlægning og undervisning, hvor vi sammen kan opbygge en stærk online tilstedeværelse for jeres virksomhed, gennem et katalog af værktøjet og online marketing teknikker. Og vi stopper ikke bare dér. Vi kan også være behjælpelige med at oprette en stærk online marketing, som vil få jeres virksomhed til at hæve sig over mængden. Vi kan skabe fængende blog tekster, der vil skabe en læsertrang hos jeres læsere, og vi kan være med til at øge jeres brand og tilstedeværelse på de sociale medier, så kunderne føler en stærk forbindelse med jeres virksomhed. Vores services vil I dog også høre mere om, herunder.

Online marketing er kommet for at blive

Internettet har forvandlet markedsføring og butiksdrift som vi tidligere har kendt det. Ligegyldigt hvad vi gør, så er internettet kommet for at blive, og i takt med at onlineforbruget er eksploderet, har online marketing gjort det samme. I dag findes der næsten ingen virksomhed, som ikke bør have internettet som centrum for deres marketingstrategi.

Online marketing er et vidt begreb, der giver jer mulighed for at udføre marketing aktiviteter, der spænder fra markedsundersøgelser til en forbedret kundeservice, og over i bannerreklamer, sponsorerede opslag med mere. Kanalerne tæller naturligvis jeres virksomheds hjemmeside og eventuelle webshop, men også blogs, e-mail, sociale medier og reklamebannere. Mulighederne er nærmest uendelige, og selvom der er forskel på hvordan virksomheder bør være tilstede online, kan man ikke komme uden om at være det, i en eller anden grad.

hjemmesider

Engang var det nok at have en hjemmeside, uanset hvordan den så ellers så ud. Det er det ikke i dag. For det første er brugerne blevet mere kræsne og kvalitetsbevidste, og en hjemmeside med et ikke-brugervenligt design vil hurtigt miste besøgende og vurderes som dårlig online marketing. Derudover handler hjemmeside design i dag også om at alt skal være optimeret, lige fra design, farver og fonts til de tekniske koder, mobiloptimering og seo optimering.

En hjemmeside kan i dag også bruges til meget mere end blot et online visitkort. En virksomheds hjemmeside bør ikke anses som en separat platform, men interageres i online marketing strategien, og bruges til at fortælle besøgende om produkter og services, fremme særlige tilbud, forbedre kundeservicen og give nyttige oplysninger. I forlængelse af at bruge hjemmesiden som en del af online marketing strategien, skal den naturligvis kædes sammen med virksomhedens sociale medier og andre online marketing tiltag.

Webshops

E-handel eller webshops har mange fordele i forhold til de traditionelle forretningsmodeller. Ikke mindst har de lavere faste omkostninger, og kan nå et meget bredere publikum end en traditionel, fysisk butik. Derfor er der også rigtig mange virksomheder der med tiden har taget mediet til sig, men det er en meget konkurrencepræget verden, og for at være effektiv og succesrig, er man nødt til hele tiden at være i toppen og lave eminent online marketing. Det gælder uanset om man er en stor eller lille virksomhed. Internettet er i konstant bevægelse, og der skal ikke meget online ferie til, før man ser sine resultater dale. Derfor er det også vigtigt at ens webshop hele tiden er brugeroptimeret, har et optimalt design, har en god seo optimering, er sikker at bruge med mere.

Grafisk design

Grafisk design kan være mange ting, men vores indtryk er at mange stadig tænker traditionelle reklamer, flyers, plakater og lignende, når de hører “grafisk design” brugt om et stykke arbejde. Men i takt med at online marketing kom til verden og senere overtog store dele af marketing branchen, er grafisk design rykket med og er i dag en vigtig brik af enhver online marketing handling.

Virksomheders hjemmesider skal være brugeroptimerede og interessante at kigge på, rent grafisk. De sociale medier skal ikke kun give værdi og kommunikation, men skal også fange og drage øjet. Ja, selv i SEO arbejde, kan der være elementer af grafisk design, når der SEO optimeres billeder. Grafisk design er altså kommet for at blive, og skal bestemt ikke undervurderes. Heller ikke i online marketing.

Sociale medier

Ingen online marketing uden de sociale medier. Disse sociale online kanaler har taget verden med storm, og brugerandelen er eksploderet. Selv vores bedsteforældre er hoppet med på bølgen, og det betyder naturligvis også at man som virksomhed bliver nødt til at tage online kommunikationen til sig. Vi vil næsten gerne garantere at der ikke findes en virksomhed, som ikke bør være på minimum et socialt medie. Om det så er Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn … Alle kanaler giver jer en mulighed for at kommunikere direkte med både eksisterende og nye målgrupper og markeder.

Samtidig med brugerkommunikationen kan de sociale medier også inddrages i mere traditionel online marketing, i form af reklamer på andre hjemmesider, som jeres målgruppe sandsynligvis vil besøge, affiliate links og sponsorerede blog posts og opslag.

App udvikling

Apps er en kreativ og innovativ måde at udvikle jeres virksomheds online marketing på. Udover at have en app der kan fungere som en forlænget webshop, er der også mulighed for at have mere informationsrige apps eller apps der hjælper med at løse et problem, som jeres kundegruppe måtte have.

I dag findes der et hav af apps på markedet, mange af dem er rigtig gode, men mange af dem er også mindre godt udført. Og især som dansk virksomhed er det let at skille sig ud på markedet, da mange danske virksomheder stadig ikke har opdaget mulighederne i at have online marketing via sin egen app. Så hvorfor ikke være first mover og sætte standarden højt, samt blive en af de mest etablerede problemknusere for jeres kundegruppe?

Udvikling af apps kan være en omhyggelig og tidskrævende proces, især hvis det skal gøres ordentligt. Men hvis I har ideen, har vi hos SoftwareDanmark tiden og teknikken, som vil sætte jeres virksomhed på landkortet over suveræne apps. Og vi programmerer og designer naturligvis til både iPhone og Android og til forskellige typer tablets.

SEO Optimering

Vi ville være en virkelig dårlig IT virksomhed, hvis vi glemte vores SEO optimering. Når vi taler om online marketing er SEO én af de absolut bedste måder at få synlighed på. God SEO, der udføres korrekt og hele tiden optimeres, vil få virksomheden til at fremstå højere i placeringerne på søgemaskinerne, hvilket er en troværdig og effektiv måde at skabe øget trafik til sin hjemmeside. Godt SEO arbejde og gode SEO resultater kan ikke skaffes med snyd eller lette løsninger, dertil er Googles algoritmer blevet alt for smarte, men arbejder man fokuseret og konsekvent med de rette metoder, kan man skabe resultater, som vil øge mængden af besøgende på hjemmesiden og dermed også den potentielle kundegruppe betydeligt. SEO bør altid – uden undtagelse – være en del af en effektiv online marketing strategi.

Adwords

Adwords er stadig et af de absolut mest brugte midler og elementer inden for online marketing. De betalte annoncer man kan oprette hos Google, Yahoo og andre store søgemaskiner er nærmest blevet obligatoriske elementer hos enhver virksomhed med bare lidt budget til online marketing, og de små annoncer, der vises øverst og nederst i søgeresultatet, kan da også skabe en markant øget opmærksomhed om jeres virksomhed og hjemmeside.

Men selvom Adwords er så hyppigt brugt, er det stadig ikke et medie, der kan bruges i blinde. Adwords annoncer skal tilrettes, optimeres og udføres kreativt, hvis de skal have en optimal virkning. Der skal arbejdes med visningen inden for landsdele, sprog og bestemte søgeord, og som med al anden online marketing er søgeord netop et af hovedbegreberne. Hvis ikke man tilpasser sine Adwords annoncer til de rette søgeord, bliver det til penge ud af vinduet, og da hver annonce kan koste fra alt mellem 50 øre og til over 100 kr. per klik, afhængig af populariteten på det søgeord man har valgt at annoncere på, kan det hurtigt løbe op.

Hvilken online marketing tilbyder SoftwareDanmark?

SoftwareDanmark er eksperter i online marketing, og den viden vi besidder, vil vi hjertens gerne dele med andre. Derfor tilbyder vi også både online marketing og marketing rådgivning som en del af vores serviceydelser. Gennem de sidste år har vi rådgivet virksomheder, når der skal træffes klare beslutninger inden online marketing, og vi har været sparringspartnere for adskillige firmaer, der har haft behov for et ekstra sæt øjne til hvordan de kunne forny og videreudvikle de digitale tiltag.

I vores online marketing foretager vi altid en strategisk analyse af det digitale forretningsområde og potentiale, samt udarbejder den taktiske plan, således at kunden når det ønskede mål. Dette gør vi, fordi vi ved at det er den eneste rigtige start, og at det er en strategi, der vil give både overblik og tryghed for kunden. Det sparer tid og med en korrekt planlægning og et velbevaret overblik kan alle skabe en online marketing strategi der sætter gang i forretningen.

Vores online marketing rådgivning kan fungere på flere måder. Vi kan enten overtage hele marketingfunktionen, og lave en 360 graders marketingløsning for jeres virksomhed på alle relevante kanaler og med de elementer I ønsker at bruge. Dette er en såkaldt outsourcing model, hvor I betaler os for at skabe de gode resultater uden at I selv behøver at gøre noget. Alternativt kan vi fungere som en fast tilknyttet rådgiver for virksomhedens ledere og marketingansvarlige, og så tilbyder vi vores kompetencer, know-how og værktøjer i det omfang I har behov for det.

Helt simpelt kan vi sige at SoftwareDanmark tilbyder:
- Fastlæggelse af 360° online strategi (tiltræk-, konverter- og bibehold kunderne)
- Eksekvering af online strategier
- Fastlægge optimal fordeling af online budgettet
- Opsætning af mål (KPI’er)
- Second opinion på dine nuværende leverandørs arbejde
- Analyse af virksomhedens indsats på de sociale medier, herunder valg af medie, strategi og implementering
- Rådgivning om valg af digitale indsatsområder ift. virksomhedens KPI’er
- Trafikgenerering og opsamling af leads, herunder permision-indsamling og targeting
- Internt kompetenceløft
- Content marketing – Strategi, sparring, positionering og måling

Størstedelen af den gennemsnitlige forbruger, er ligeglad med om at brand forsvinder i morgen. Forbrugerne knytter sig ikke længere til et specifikt brand, men til en løsning på deres aktuelle behov. Det er blandt andet denne tendens vi arbejder med at ændre, når vi arbejder med online marketing. Inhouse har vi ansat både designere, programmører og udviklere, tekstforfattere, konceptudviklere, online marketing specialister og SEO specialister. Derudover råder vi over en bred vifte af kompetencer i vores netværk af specialister, som vi henter ind efter behov. Dette gør os til et af branchens stærkeste online marketing bureauer, fordi vi har alle kompetencer inhouse og giver vores kunder direkte adgang til vidensdeling, ekspertise og service.

*Brug for mere hjælp?

Vi håber at I med denne guide er blevet blot lidt klogere på hvad online marketing kan indeholde og på de muligheder, der er for jeres virksomhed.

Har I brug for hjælp, eller kan I ikke klare arbejdet selv, så står vi hos SoftwareDanmark altid klar til at hjælpe. Ring på 72 20 03 33 eller send os en mail på info@softwaredanmark.dk – Så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder og udfordringer.
Photo

Post has attachment
Adwords

Google Adwords er Googles eget online annonceringsprogram, og giver virksomheder mulighed for at annoncere på Googles hjemmeside og deres samarbejdspartneres sider. Adwords er en af de vigtigste digitale kanaler hvad angår markedsføring, men den kræver i høj grad specialistviden og multikompetencer for at opnå succes. Konkurrencen er benhård på Adwords, der er mange konkurrenter og mange kritiske brugere.

Hos SoftwareDanmark tænker vi langsigtet og bredt i forhold til marketing via denne kanal, og vi optimerer og analyserer løbende vores resultater og forløb for at forbedre vores kunders indsats og investering i Google Adwords.

Hvad er Adwords?

Google er opbygget således, at det er muligt at komme frem via de organiske ord (SEO) og via annoncering (Adwords).

De organiske ord kan man ikke direkte købe sig til bedre placeringer af, men Adwords annoncer er målrettede kampagner der vises for brugere, der benytter Google og andre søgemaskiner. Disse annoncer placeres i toppen og i bunden af et søgeresultat, lige før og efter de resultater der defineres ud fra almindeligt SEO arbejde. Adwords annoncer defineres ud fra søgeord, og de dukker derfor kun op, når en Google bruger har foretaget hvad man har fastsat som en relevant søgning.

Ca. 30 % af alle søgninger på Google går igennem Google Adwords og alt afhængig af, hvor stor konkurrencen er på jeres annoncegenre, kan I have op til 2 annoncer øverst på Google. Fordelen ved Adwords er, at I kommer klart før jeres konkurrenter, og derved genererer annoncerne automatisk mere trafik til hjemmesiden. Adwords har også den fordel – I forhold til for eksempel bannerreklamer – at man som annoncør først betaler, når der klikkes på annoncen, og ens hjemmeside besøges. Det kalder man også “no cure no pay” eller “pay per click”.

Hvordan virker Adwords?

Google Adwords er annonceringer, som er opbygget som en aktion, hvor man igennem en keyword planner, kan analysere sig frem til ord, som har relation til det man gerne vil findes på. Man vil få en aktuel pris for hvad ens annonce vil koste pr. klik an på hvad der er mest relevant for ens annonce. Denne pris vil altid afhænge af populariteten af ens søgeord.

Når Adwords kontoen er opsat korrekt, vil man tilknytte et betalingskort til kontoen, hvorfra det månedlige beløb vil blive trukket ud fra antal klik. Man bestemmer selv hvilket budget man vil have pr. måned, og det er ikke muligt at overskride budgettet, uden aktivt at øge udgiften selv. Til gengæld kan man opsætte sin annonce til at bruge færre penge, alt afhængig af hvordan man har oparbejdet sin annonce. Og hvad ens konkurrenter lægger i annoncearbejdet fra deres side.

Hvad koster en Adwords annonce?

Hver gang en Google Adwords annonce er kvalificeret til at blive vist for en søgning, vil der være sandsynlighed for et klik fra brugeren og dermed en betaling af annoncen. Hvad en Google Adwords annonce koster, er dog stadig svært at sige. Google Adwords afregnes per klik, og prisen på disse kliks baseres ud fra konkurrencen på det givne ord eller sætning, man annoncerer på. Hvis man vælger at annoncere på meget populære søgeord, vil man skulle betale mere per klik. Et klik på Google Adwords annonce kan koste alt mellem 50 øre og mere end 100 kr.

Ved oprettelse af kampagnen har man angivet din maksimumpris pr. klik (maksimal CPC), som er det maksimale beløb, man er villig til at betale for hvert klik på ens annonce. Når annoncen derefter kommer online, kan ens faktiske CPC – det man ender med at betale pr. klik – ofte blive mindre end den maksimumpris man har angivet. Med Google Adwords auktionen vil man nemlig højest betale, hvad der minimalt kræves for at holde sin annonceposition.

Prisen dikteres sideløbende med populariteten også af hvor effektiv ens annoncer er, og hvordan brugerne interagerer med dem. Dette kaldes kvalitetsscore. Kvalitetsscore gør det muligt for mindre virksomheder at konkurrere med langt større konkurrenter, uanset budgetstørrelsen. Ved at udarbejde sin annonce bare lidt bedre end konkurrenterne, får man flere kliks billigere og en bedre eksponering.

Hvordan kommer kunden til min hjemmeside?

Når den færdige og aktiverede Google Adwords annonce vises i toppen af Google, er det fordi brugeren har benyttet et søgeord, der udløser annoncen. Når brugeren klikker på annoncen, fungerer linket ligesom et organisk link, hvor brugeren føres direkte ind til hjemmesiden.

Google sørger for at registrere at klikket er foretaget, og trække Adwords beløbet fra din konto, svarende til klikprisen.

Hvad hvis man bruger andre søgemaskiner?

Selvom Adwords er et Google produkt, vises Adwords annoncer også på andre søgemaskiner. Denne integrerede funktion kaldes displaynetværk, og betyder at Adwords annoncer vises på alle Google-ejede ejendomme. Herunder tæller for eksempel YouTube (som er verdens andenstørste søgemaskine, kun overgået af Google selv), NYTimes.com og Families.com.

Google vil som standard selv bestemme hvor jeres annoncer skal vises, og matche dem med søgeordene i displaynetværket. Det er dog også muligt som bruger selv at kontrollere denne udvidelse, og vælge specifikke placeringer selv.

Google Adwords er den hurtige vej til synlighed på Google, og kan anbefales til brug i kampagner. Ønsker man derimod en permanent god placering på Google, er det SEO (søgemaskineoptimering) man skal fokusere på.

Hvad SoftwareDanmark kan tilbyde inden for Adwords

SoftwareDanmark arbejder professionelt med Adwords annoncer for vores kunder, og med vores support og arbejde, vil I være i stand til at nå ud til en bredere målgruppe, samt opnå flere resultater på jeres Adwords annoncer. Som Adwords bureau arbejder vi dagligt med Adwords kampagner, og er blandt andet ansvarlige for:
- Søgeordsanalyse inden kampagnestart
- Udvikling af kreative annoncer
- Opsætning af kampagner
- Optimering af kampagner
- Vedligeholdelse af kampagner

For at kunne tilfredsstille alle behov for vores kunder, kører vi med to forskellige Adwords tilbud. Vores første, og mest populære løsning, er den, vor vi hyres som Adwords eksperter, og står for alt arbejdet med kundens Adwords annoncer, løbende optimering, opfølgning på nye regler med mere. Vælger I vores all-inclusive Adwords løsning, starter processen altid med at vi i fællesskab fastlægger målet med kampagnen, også kaldet MWR (Most Wanted Respons). Der er for eksempel stor forskel på Adwords annoncernes udarbejdelse, an på om formålet er salg, tilmeldinger til et nyhedsbrev eller noget helt tredje. Ved at fastsætte MWR som det første, er vi i stand til at anbefale jer et realistisk og brugbart budget, og dernæst kunne påbegynde arbejdet med at skabe fængende Adwords annoncer.

Vores anden løsning, er den simple model, hvor vi hyres som sparringspartnere og supporter på Adwords, men hvor virksomheden selv står for arbejdet. Her assisterer vi med viden og know-how, men I står stadig selv for at udføre arbejdet med Adwords.

Adwords er godt - men SEO er også skønt

En af fordelene ved SoftwareDanmark er at vi ikke kun er eksperter i Adwords, men også arbejder professionelt og rutineret med SEO optimering. Faktisk er SEO optimering vores mest solgte serviceydelse, og mange af vores kunder inden for SEO, er også Adwords kunder hos os. Som en ekstra service tilbyder vi nemlig alle SEO kunder, at vi varetager deres Adwords helt gratis!

Det gør vi naturligvis ikke fordi vi mener at vores arbejde er så lidt værd. Nej, vi gør det, fordi vi ved at vi er eksperter på området, og langt hen af vejen bør organisk SEO optimering og Adwords annoncering gå hånd i hånd. Begge dele kræver en effektiv søgeordsliste, udarbejdet af eksperter, hvis der skal opnås succes, og spares penge på unødige annoncevisninger og arbejde. Ved at arbejde med både SEO og Adwords for vores kunder, sikrer vi at de to elementer skaber en smuk helhed og unikke resultater.

Brug for mere hjælp?

Vi håber at I med denne guide er blevet blot lidt klogere på hvad Google Adwords er, og hvordan arbejdet kan hjælpe jeres virksomhed med at opnå bedre resultater på bundlinjen.

Har I brug for hjælp, eller kan I ikke klare arbejdet selv, så står vi hos SoftwareDanmark altid klar til at hjælpe. Ring på 72 20 03 33 eller send os en mail på info@softwaredanmark.dk – Så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder og udfordringer.
Photo
Wait while more posts are being loaded