Profile cover photo
Profile photo
Otello advokatfirma
7 followers -
Advokatfirma med speciale i immaterialret.
Advokatfirma med speciale i immaterialret.

7 followers
About
Otello advokatfirma's posts

Post has attachment
Elvis har, som bekendt, forladt bygningen – men rettighederne til hans navn, billede og hjemstedet Graceland i Memphis lever i bedste velgående. Det viser en ny dom fra Sø-og Handelsretten. Sagen drejede sig om Graceland Randers – et museum, der, som en hyldest til rock-ikonet Elvis Presley, åbnede i 2011 og siden har haft et væld af gæster. Museet er udvendigt en tro kopi af Elvis’ hus Graceland i Memphis, USA, hvorfor museet passende fik navnet ”Graceland Randers”. Allerede i 2006 forsøgte museet at varemærkebeskytte navnet ”Graceland” i Danmark. Registreringen blev indledningsvist gennemført, men blev dog ophævet i 2012 på baggrund af en indsigelse fra Elvis Presley Enterprises Inc., der er indehaver af Elvis’ ejendom Graceland og alle rettigheder forbundet hermed, herunder EU-varemærkeregistrering af navnet ”Graceland”. I 2010 forsøgte Graceland Randers sig igen – denne gang med en varemærkeansøgning for ”Graceland Randers” i Danmark, der dog ligeledes blev ophævet på grund af en indsigelse fra Elvis Presley Enterprises Inc. i 2014. Siden har Graceland Randers måtte igennem et juridisk tovtrækkeri med Elvis Presley Enterprises Inc. og GL SPE LLC, som er de nuværende ejere af varemærkerettighederne til Graceland. De amerikanske firmaer mente, at navnet ”Graceland Randers” udgjorde en krænkelse af deres rettigheder, og at Graceland Randers på denne baggrund skulle tvinges til at skifte navn og betale for den foretagne krænkelse. Firmaerne lagde sag an og krævede erstatning for 1,5 millioner kroner. Samtidig lagde firmaet ABG EPE IP LLC, som er indehaver af varemærkerne ”Elvis”, ”Elvis Presley” og Elvis Presleys signatur, sag an mod Graceland Randers, idet de mente, at det merchandise, som blev solgt i det danske museum, var ikke-licenseret og dermed udgjorde en krænkelse af deres rettigheder. De to sager blev forenet og behandlet samlet af Sø-og Handelsretten, der i onsdags gav sin afgørelse. Graceland Randers havde for retten anført, at enhver brug af navnet ”Graceland” og Elvis Presleys billede var foretaget i god tro. Graceland Randers havde, som nævnt, foretaget flere varemærkeregistreringer, hvori navnet ”Graceland” indgik, ligesom bagmanden, Henrik Knudsen, personligt havde mødt Elvis’ tidligere kone, Priscilla Presley, som havde udstedt et signeret billede med teksten ”To Graceland Randers” uden yderligere bemærkninger. På den baggrund mente de ikke, at der var tale om en krænkelse, idet de havde handlet i god tro og alene ønsket at hylde Elvis Presley. Retten udtalte dog, at de tidligere registreringer og mødet med Priscilla Presley ikke var tilstrækkeligt, og at Graceland Randers således havde handlet uagtsomt ved at bruge navnet ”Graceland” som en del af deres virke. I den forbindelse var det af betydning, at Graceland Randers utvivlsomt var bekendt med den eksisterende brug af navnet, og at ”Graceland” kan betegnes som et velkendt varemærke i Danmark. Navnet ”Graceland Randers” udgjorde således en krænkelse af de eksisterende rettigheder, og Graceland Randers blev dømt til at betale 500.000 kroner i erstatning og vederlag for den krænkende brug. Graceland Randers blev ligeledes dømt til at betale 20.000 kroner for salg af ikke-licenserede produkter, idet retten fandt det bevist, at den solgte merchandise ikke stammede fra officielle forhandlere. Graceland Randers har siden sagens start skiftet navn til Memphis Mansion, og brugen af det krænkende navn er således afsluttet – men de økonomiske eftervirkninger kommer nok til at hænge over museet et stykke tid. Af Mia Storm Advokatfuldmægtigt E-mail ms@otello.dk

Post has attachment
Et lovudvalg nedsat af Erhvervs-og Vækstministeriet offentliggjorde den 1. juli 2016 en rapport med forslag til ændringer af markedsføringsloven. Lovforslaget sendes nu i høring og forventes at træde i kraft den 1. juli 2017. Formålet med lovændringen er at få opdateret markedsføringsloven, så den stemmer overens med den teknologiske udvikling i samfundet. Samtidig skal ændringerne bringe loven i bedre overensstemmelse med de EU-direktiver, som er gældende inden for markedsføringsretten. De væsentligste ændringer til loven er følgende: Spamreglerne lempes Dette indebærer først og fremmest en lempelse af reglen om erhvervsdrivendes mulighed for – uden forudgående samtykke – at markedsføre ”tilsvarende produkter og ydelser” over for en forbruger, når forbrugeren har oplyst sin mailadresse i forbindelse med et tidligere køb. Den nuværende fortolkning af begrebet ”tilsvarende produkter og ydelser” er meget snæver, og derfor har reglen – der i daglig tale kaldes ”opt out-reglen” – haft begrænset anvendelse. Har en kunde købt et par sko i et stormagasin, som tillige sælger andre varer, må butikken ikke efterfølgende markedsføre tasker eller tøj til kunden, idet dette ikke vil være ”tilsvarende produkter og ydelser” i forhold til skoene. I lovforslaget udvides fortolkningen af ”tilsvarende produkter og ydelser”, og det vil fremover være kundens forventninger, der er afgørende. Har en kunde således købt et par sko i et stormagasin, vil det efter de nye regler være tilladt at markedsføre tasker og tøj over for kunden efterfølgende, idet markedsføring af sådanne produkter vil være i overensstemmelse med kundens forventninger efter at have handlet i et stormagasin, som både sælger tøj, sko og tasker. Lovforslaget indebærer dernæst, at en erhvervsdrivende – uden forudgående samtykke – kan rette henvendelse til en anden erhvervsdrivende via e-mail med henblik på at markedsføre sine produkter, når der er et kundeforhold mellem de to parter. ”Kundeforhold” betyder i den forbindelse, at der skal have været et salg mellem parterne inden for det seneste år, eller at afsenderen har fået modtagerens mailadresse direkte fra modtageren selv i forbindelse med erhvervsmæssig kontakt, f.eks. på en messe eller et kursus. Der må dog alene markedsføres produkter og ydelser, som har relevans for modtagerens arbejdsområde – er modtageren eksempelvis ansat i en HR-afdeling er det således ikke tilladt at fremsende markedsføring på IT-udstyr. Sprogkrav ved garantier lempes Den nuværende markedsføringslov indeholder et krav om, at garantier skal affattes på dansk. Med den nye lov ophæves denne regel, således at garantier alene skal være affattet på dansk, såfremt markedsføringen er sket på dansk. Er markedsføringen derimod sket på engelsk, vil oplysninger om garantien således kunne udleveres på engelsk. Vejledningspligten ophæves Lovudvalget anbefaler, at den vejledningspligt, som erhvervsdrivende er underlagt, ophæves. Dette skyldes dels, at bestemmelsen muligvis er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis, og dels at erhvervsdrivende allerede er underlagt en vejledningspligt efter markedsføringslovens regler om vildledning, samt købelovens regler. Formelle ændringer Derudover vil lovændringen medføre en række tekniske ændringer og præciseringer i loven. Dette betyder eksempelvis at generalklausulen om god skik opdeles i to bestemmelser om henholdsvis god markedsføringsskik og god erhvervsskik, hvoraf førstnævnte tager sigte på forholdet mellem erhvervsdrivende, samt forhold omkring anstændighed, mens bestemmelsen om god erhvervsskik tager sigte på beskyttelse af forbrugernes økonomiske interesser. Dernæst vil forbuddet mod vildledning blive opdelt i fire selvstændige forbud; vildledende handling, vildledende undladelse, vildledning mellem erhvervsdrivende og aggressiv handelspraksis. Lovforslaget indeholder således en lang række ændringer, både materielt og rent formelt, og det forventes at en del af ændringerne vil få stor praktisk betydning, såfremt forslaget vedtages. Vi følger naturligvis op på sagen. Af Mia Storm Advokatfuldmægtig E-mail ms@otello.dk

Post has attachment
For mange virksomheder er forretningshemmeligheder og knowhow den altafgørende faktor for deres succes. Det er den viden og ekspertise, der giver dem et forspring på markedet og adskiller dem fra konkurrenterne. Det er opskriften på Coca Cola; ingredienserne i Big Mac-sovsen; hemmeligheden bag Googles søgealgoritme. Men det kan være en svær størrelse – for knowhow, ideer og koncepter er som udgangspunkt ikke beskyttet, og man kan derfor ikke forhindre andre i at kopiere et godt koncept. I Danmark beskyttes forretningshemmeligheder til en vis grad af markedsføringslovens § 19, der foreskriver, at det ikke er lovligt at skaffe sig kendskab til forretningshemmeligheder på utilbørlig vis – eller at misbruge forretningshemmeligheder, som man har fået kendskab til på lovlig vis. Men nu vil et nyt EU-direktiv øge beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Forslaget blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union i maj 2016, og direktivet skal nu implementeres i den nationale lovgivning i medlemsstaterne. Direktivet indeholder en række nyskabelser i forhold til de regler, der i dag gælder i dansk ret. For det første indeholder direktivet en relativt bred, men konkret, definition af, hvad der skal forstås ved begrebet ”forretningshemmelighed”. Derudover indeholder direktivet flere bestemmelser om, hvornår en konkret handling udgør en krænkelse – og hvilke handlinger, der som det klare udgangspunkt skal betragtes som lovlige. Ydermere giver direktivet mulighed for at bekæmpe misbrug af forretningshemmeligheder ved brug af forskellige retsmidler, herunder bøder, erstatning og midlertidige forbud. Den krænkede part bliver således tildelt en række sanktionsmuligheder, som kan anvendes, såfremt fortrolige oplysninger udnyttes uretmæssigt. I forhold til de eksisterende regler i markedsføringsloven, giver EU-direktivet et bredere anvendelsesområde for, hvad der kan betegnes som forretningshemmeligheder, og den danske markedsføringslov vil derfor skulle tilpasses hertil. Hvordan det i praksis kommer til at foregå, er endnu ikke fastslået, men det forventes, at loven vil blive suppleret med yderligere bestemmelser. Med vedtagelsen af direktivet får innovative virksomheder en bedre retsstilling, idet den nye definition af forretningshemmeligheder er både bredere og klarere end den danske markedsføringslov. Samtidig tillægges virksomhederne flere retsmidler til bekæmpelse af misbrug, hvilket selvsagt kan gøre det nemmere at passe på sin forretning. Af Mia Storm Advokatfuldmægtig E-mail ms@otello.dk

Post has attachment
High People’s Court i Beijing har for nyligt afsagt dom i en sag vedrørende rettighederne til varemærket ”iPhone”. Apple ansøgte om varemærkebeskyttelse for navnet ”iPhone” for elektronik i Kina i 2002, men ansøgningen blev først endeligt godkendt i 2013. I mellemtiden var det kinesiske selskab Xington Tiandi Technology begyndt at sælge telefon-covers og tasker i læder under navnet ”iPhone” – og i 2010 opnåede de en varemærkeregistrering af ”iPhone”-navnet for lædervarer. Apple sagsøgte det kinesiske firma i 2012 med påstand om, at varemærkeregistreringen udgjorde en krænkelse af Apples rettigheder til navnet ”iPhone”, idet Apples iPhone allerede på dette tidspunkt var et verdenskendt produkt. Apple tabte imidlertid sagen – både i første og anden instans – og var herefter nødsaget til at anke sagen til High Court for at beskytte sit varemærke. For at vinde sagen, skulle Apple bevise, at ”iPhone” var et velkendt navn i Kina før Xington Tiandi Technology ansøgte om varemærkebeskyttelse i 2007. Kun således kunne Apple gøre indsigelse mod registreringen og brugen af ”iPhone”-mærket for ikke-elektronik, idet Apples kinesiske registrering som nævnt kun rettede sig imod elektronik – ikke lædervarer. Med tanke på Apples popularitet – og særligt den verdensomspændende begejstring for deres iPhone - skulle man mene, at det ikke ville være nogen sag at bevise, at ”iPhone” var et velkendt mærke i 2007. Men Beijing High Court gav ikke Apple medhold, men udtalte, at Apple ikke havde formået at bevise, at deres ”iPhone”-navn var velkendt før den kinesiske ansøgning for lædervarer blev indleveret. Selvom Apple og deres iPhone var på de flestes tunger i 2007, blev den første iPhone først solgt i Kina i 2009 – 2 år efter varemærkeansøgningen for ”iPhone” for lædervarer var indleveret. Det betyder, at Apple ikke længere kan forhindre brugen af navnet ”iPhone” for læderprodukter og tilbehør til smartphones – og at det kinesiske firma nu kan forhindre Apple i at sælge lignende varer under navnet ”iPhone”. Apple har udtalt, at de agter at begære sagen behandlet ved Supreme People’s Court. Af Mia Storm Advokatfuldmægtig E-mail ms@otello.dk

Post has attachment
Den danske medicinalgigant Novo Nordisk afholdte tilbage i 2012 og 2013 to firmafester med livemusik. I alt deltog mellem 7.500 og 8.200 medarbejdere i festlighederne, hvoraf den seneste foregik på Roskilde Dyrskueplads med temaet ”Roskilde Festival”. Til festerne var hyret en række danske musikere, herunder Mads Langer, Nephew, Thomas Helmig og Alphabeat, som optrådte for Novo Nordisks medarbejdere. De optrædende fik deres honorar som aftalt, men Novo Nordisk nægtede efterfølgende at betale til rettighedsorganisationen KODA for den offentlige fremførelse af musikken. Novo Nordisk mente, at der var tale om en privat arrangement, hvorfor der ikke skulle betales til KODA. Ophavsretsloven indeholder ingen nærmere bestemmelser om, hvornår en fremførelse kan siges at være ”offentlig”, den foreskriver blot, at der er tale om en ikke-offentlig fremførelse, når der er et personligt bånd mellem tilhørerne og den, der er ansvarlig for fremførelsen. Novo Nordisk mente på denne baggrund ikke, at de skulle betale for de pågældende fremførelser, idet der var tale om lukkede firmafester, hvor alene Novo Nordisks medarbejdere var inviteret. KODA mente imidlertid, at firmafester af en sådan størrelse – med mere end 7.000 deltagere – måtte betegnes som ikke-private, uanset det eventuelle forhold mellem deltagerne. Sidste år fik KODA byrettens ord for, at de afholdte firmafester ikke kunne karakteriseres som privatarrangementer, og at Novo Nordisk derfor skulle betale for de foretagne fremførelser. Novo Nordisk ankede herefter sagen til Landsretten, der nu også har givet KODA medhold og således fastholder, at firmafesterne havde offentlig karakter. Novo Nordisk er herefter blevet pålagt at betale sagsomkostninger til KODA, samt at betale for de foretagne fremførelser. Novo Nordisk gjorde endvidere gældende, at de havde hyret et bureau til at udvælge musikken til festerne, og at det derfor var bureauet, der var ansvarlig for betaling til KODA. Dette blev imidlertid også afvist, idet det var Novo Nordisk, der havde bestemt, at der skulle spilles musik til festerne, og dermed var ansvarlig for fremførelsen. Det er første gang, KODA kræver betaling for en firmafest, og med afgørelsen er der således lagt en klar linje for vurderingen af fremtidige firmafester. Fremover vil firmafester med flere tusinde deltagere blive betragtet som ikke-private arrangementer – uanset eventuelle private relationer mellem deltagerne. Af Mia Storm Advokatfuldmægtig E-mail ms@otello.dk

Post has attachment
I Danmark, og de fleste andre EU-lande, beskyttes designermøbler og andre værker inden for brugskunst i 70 år efter ophavsmandens død. I Storbritannien findes imidlertid en særlig regel i ophavsretslovgivningen, hvorefter brugskunst kun beskyttes i 25 år fra den første markedsføring, hvis der er fremstillet mere end 50 eksemplarer af værket. Det betyder, at populære designermøbler og designerlamper lovligt kan kopieres og sælges i Storbritannien langt tidligere end i nogle andre EU-lande. På grund af reglerne om varernes frie bevægelighed inden for EU’s grænser, er det muligt at indkøbe kopier fra Storbritannien til andre lande, og den britiske særregel har således stor effekt på resten af det europæiske møbelmarked. EU-domstolen har fastslået, at Storbritanniens begrænsede beskyttelse er i strid med EU-retten, og siden 2013 har de britiske lovgivere arbejdet på at få strammet op på reglerne. I 2015 blev det vedtaget, at undtagelsesreglen om 25 års beskyttelse skulle ophæves med virkning fra år 2020, men blot et par måneder efter annullerede den britiske regering beslutningen og genoptog lovgivningsprocessen med høringer og undersøgelser. Fortællingen om Storbritanniens begrænsede beskyttelse har således efterhånden mange kapitler – men nu ser det ud til, at vi snart får en afslutning på historien. Den britiske regering har nemlig vedtaget, at undtagelsesreglen skal ophæves, og beskyttelsestiden hæves til 70 år fra ophavsmandens død – ligesom resten af EU. Oprindeligt blev det vedtaget, at der skulle være en overgangsperiode på fem år, således at ændringerne skulle træde i kraft i 2020, men det ser ud til, at ikrafttrædelsesdatoen bliver rykket frem til 2016. Dette sker i et forsøg på at handle i overensstemmelse med EU-rettens almene proportionalitetsprincip, som foreskriver, at lovgivningen ikke må gå videre end nødvendigt. Når ændringerne træder i kraft, vil værker, som før var omfattet af undtagelsesreglen, være beskyttet i 70 år efter ophavsmandens død, og de kronede dage for salg af kopimøbler vil være ovre. De møbler, som i dag kopieres og sælges til billige penge, vil igen blive beskyttet af ophavsretslovens regler, og fremstilling og salg af kopier af de pågældende møbler vil herefter være ulovligt. Hvornår ændringen præcis træder i kraft, ligger endnu ikke fast – men det forventes, at producenter og forhandlere vil have 6 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen til at sælge deres lager. Af Mia Storm Advokatfuldmægtig E-mail ms@otello.dk

Post has attachment
Siden 2008 har det i Danmark været muligt at indlevere internationale designansøgninger via det såkaldte Haag-system. Haag-systemet består af 3 internationale aftaler, herunder Geneve-aftalen, som Danmark og resten af EU tiltrådte i 2008, hvormed vi blev en del af det internationale designsamarbejde. Haag-systemet gør det muligt at søge designbeskyttelse i flere lande med én enkelt ansøgning. I ansøgningen udvælges de lande, som man ønsker beskyttelse i, og som dansk ansøger er det endda muligt at lave en international designregistrering via Haag-systemet med virkning i Danmark uden en forudgående dansk basisansøgning. Man kan således springe et led over og gå direkte til en international registrering. Ansøgningen udformes på engelsk og indsendes til WIPO, der er den administrerende myndighed. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om ansøgeren, en gengivelse af designet, og en angivelse af det produkt, som designet skal anvendes til. Er betingelserne opfyldt, registreres og offentliggøres designet i WIPO’s internationale designregister. Efter offentliggørelse og registrering, sender WIPO en kopi af ansøgningen til myndighederne i de lande, som er udvalgt i ansøgningen. Herefter vurderes ansøgningen ud fra det enkelte lands nationale regler for designbeskyttelse. Lever ansøgningen ikke op til de nationale betingelser, vil myndigheden i det pågældende land helt eller delvist afvise ansøgningen – dog uden at afslaget får betydning for designets beskyttelse i de øvrige lande, som er udvalgt. Gebyret for en international designregistrering betales samlet til WIPO, og består af et grundgebyr, et designeringsgebyr pr. udvalgt land, samt et offentliggørelsesgebyr. De lande, som foretager deres egen nyhedsundersøgelse af ansøgningen, kan opkræve et særskilt gebyr. Gebyrenes størrelser afhænger bl.a. af, hvor beskyttelsen ønskes, antal ord i ansøgningen, antal gengivelser af designet, samt størrelsen på den ansøgende virksomhed – er man eksempelvis en såkaldt ”small entity” får man 50% rabat på ansøgningsgebyrer. Haag-systemet omfatter pt. 65 lande, herunder EU, som kan designeres samlet. Systemet omfatter desuden også lande som Norge og Schweiz. I 2015 kom USA og Japan også med i designsamarbejdet, og det er derfor nu muligt at designere disse lande i ansøgningen. Dette var en kærkommen ændring, idet særligt USA har omfattende og dyre ansøgningsprocesser for designregistreringer. Med Haag-systemet er det nu muligt at lave én samlet ansøgning, hvor eksempelvis både EU og USA designeres samtidigt. Selvom lande som Rusland og Kina endnu ikke er en del af Haag-systemet, er det nuværende system med sine 65 medlemmer godt på vej. Systemet effektiviserer ansøgningsprocessen og gør det nemmere at opnå international designbeskyttelse. Har du et design, du ønsker beskyttet, eller vil du høre mere om internationale designregistreringer, er du velkommen til at kontakte os. Af Mia Storm Advokatfuldmægtig Email ms@otello.dk

Post has attachment
Den tyske sportstøjsproducent, Adidas, har været centrum for en ny afgørelse fra EU-domstolen, som fastslår, at velkendte varemærker nyder bred beskyttelse, selvom varemærkerne til tider kan virke banale. Firmaet Shoe Brandings havde ansøgt om at få registeret to skrå striber på en sportssko som varemærke. Adidas mente, at Shoe Brandings varemærke ville krænke deres varemærke bestående af tre striber. Adidas indgav derfor en indsigelse til det europæiske varemærkekontor (EUIPO) og efterfølgende Board of Appeal, men tabte sagen i begge instanser. EUIPO og Board of Appeal mente, at Adidas’ stribemotiv var så almindeligt og banalt, at det kun er beskyttet mod identiske kopier. Det ansøgte mærke var ikke en identisk kopi, da mærket havde færre striber, og striberne vendte den forkerte vej. EUIPO og Board of Appeal afviste derfor, at der var tale om en krænkelse. Deres afgørelse blev herefter fremlagt for Retten i Første Instans. Stik imod EUIPO og appelinstansen mente Retten i Første Instans, at der var lighed og forvekslingsrisiko mellem de to mærker. I deres vurdering lagde de særligt vægt på, hvorvidt en velinformeret forbruger vil kunne adskille mærkerne fra hinanden. Retten mente ikke, at dette var tilfældet. EU-domstolen tilsluttede sig Retten i Første Instans’ afgørelse. De mente ligeledes, at forskellene på de to varemærker ikke var tilstrækkelige til, at en forbruger ville kunne adskille dem fra hinanden. Dommen fastslår således, at det ikke kun er striber identiske med Adidas’ varemærke, som nyder beskyttelse, men at også striber med en anden dimensionering, længde og antal kan anses for at være krænkende. Det er ikke første gang, at Adidas har protesteret mod andres varemærker. I Spanien og Holland har der været flere afgørelser, hvor Adidas har vundet over andre virksomheder, som benyttede sig af striber som varemærke. Adidas’ striber har også været genstand for en retssag i Danmark. Her var der tale om en jakke, som blev solgt i supermarkedskæden Kvickly, hvor der på ærmerne var stribemotiv med fire striber. Her mente Højesteret imidlertid ikke, at striberne på jakken fra Kvickly var at forveksle med Adidas’ varemærke. Afgørelsen fra Danmark må siges at stride imod den nye afgørelse fra EU-domstolen. Den nye EU-afgørelse demonstrerer, at Adidas’ striber nyder en større beskyttelse end først antaget. Dette skyldes, at Adidas er et særligt velkendt varemærke, og derved nyder en større beskyttelse. Er du i tvivl om, hvorvidt dit varemærke krænker andres, eller har du spørgsmål til varemærker generelt, er du velkommen til at kontakte os. Af Martin Hoffgaard Rasmussen Advokat Email mhr@otello.dk

Post has attachment
I december 2015 vedtog EU en reform på varemærkeområdet, som medfører en række ændringer for EU-varemærker. Reformen træder i kraft den 23. marts 2016 og indeholder bl.a. ændringer af officielle navne, ansøgnings- og fornyelsesgebyrer samt regler for klassificering. Ændring af navne Et EU-varemærke blev tidligere kaldt CTM (Community Trade Mark), men skifter nu navn til EUTM (European Union Trade Mark). Samtidig skifter den europæiske varemærkemyndighed navn fra OHIM (Office for Harmonization in the Internal Market) til det knap så mundrette EUIPO (European Union Intellectual Property Office). Ændring af ansøgnings- og fornyelsesgebyrer Tidligere udgjorde ansøgningsgebyret for et EU-varemærke EUR 900 og dækkede op til 3 vareklasser. De nye regler gør op med ”3-for-1”-konceptet og giver således mulighed for kun at ansøge i en enkelt klasse til en lavere pris. En ansøgning i 1 klasse koster nu EUR 850 i gebyr, mens en ansøgning i 2 klasser koster det samme som tidligere – EUR 900. Ønsker man at registrere i 3 eller flere klasser tillægges EUR 150 i gebyr pr. klasse. Samtidig ændres gebyrerne for varemærkefornyelse, således at fornyelsesgebyret fremover er identisk med ansøgningsgebyret. Er et varemærke registreret i én klasse, vil fornyelsesgebyret således udgøre EUR 850, mens en fornyelse af et varemærke i to klasser udgør EUR 900. Tidligere lå fornyelsesgebyret på EUR 1.350 uanset antal klasser, og de nye regler medfører således en væsentlig sænkning af fornyelsesgebyrerne. Ændring af klassificering Som vi tidligere har fortalt, har EUIPO førhen haft den praksis, at et varemærke, som var registeret for et klassehoved, omfattede alle de varer/ydelser, som var indeholdt i klassen. I 2012 blev denne praksis imidlertid ændret, idet det i en dom om varemærket IP TRANSLATOR blev fastslået, at et varemærke, som alene er klassificeret ud fra klassehovedet i en vareklasse, kun nyder beskyttelse ud fra en bogstavelig fortolkning af klassehovedet. Siden dommens afsigelse er alle varemærker blevet fortolket i overensstemmelse med dommens resultat, og der har således været en fast praksis for, hvorledes klassificeringen af varemærker skal foretages. Problemet har imidlertid været, at der findes en lang række varemærker, som er registeret før afsigelsen af dommen, hvis klassificering således ikke har taget højde for, om der kunne ydes tilstrækkelig beskyttelse ud fra klassehovedet alene. Frem til september 2016 bliver det nu muligt at indlevere en anmodning om tilretning af klassificeringen for varemærker, der blev registreret før IP TRANSLATOR-dommens afsigelse den 22. juni 2012. Klassificeringen kan ændres, således at ethvert begreb på den alfabetiske liste for den pågældende klasse, som ikke allerede er omfattet af den bogstavelige fortolkning af klassehovedet, tilføjes. Indleveres der ikke nogen anmodning inden fristens udløb, vil beskyttelsen være begrænset til den specifikke klassificering i klassehovedet og ikke kunne udvides til lignende varer inden for samme klasse. Det er derfor helt essentielt for en ordenligt varemærkebeskyttelse, at varemærkeindehaverne får klarlagt, om deres mærke er klassificeret korrekt i henhold til de nye regler. Læs mere om de nye regler for klassificering her. Vil du vide mere om varemærkereformen, eller er du usikker på, hvorledes reformen kommer til at påvirke dine varemærkeregistreringer, er du velkommen til at kontakte advokat Martin Hoffgaard Rasmussen på mhr@otello.dk eller telefon 70 22 88 68 for en nærmere drøftelse. Af Mia Storm Advokatfuldmægtig Email ms@otello.dk

Post has attachment
Varemærker registreres i klasser, og et varemærke giver kun eneret til at bruge mærket i de klasser, som registreringen omfatter. Varer og tjenesteydelser inddeles efter Nice-klassificeringen, som består af 45 klasser, og hver klasse har en overordnet beskrivelse af klassens varer eller…
Wait while more posts are being loaded