Profile cover photo
Profile photo
Spændstig Musik ltd.
53 followers -
100% gratis musik. 0% pis.
100% gratis musik. 0% pis.

53 followers
About
Communities and Collections
Posts

Post has shared content
Det er lang tid siden jeg har hygget mig så meget med at lave musik som med det her Zombie Country Music. Jeg har et band med en kammerat, som skulle være ondt og hårdt, nåja og med tekster om zombieapocalypse. En dag da jeg sad og øvede The Needle Dicks sange fandt jeg på en meget enkelt countryrundgang, men manglede en tekst og så tog jeg for sjov en af Skull of dooms tekster. BINGO!

Nu har jeg skrevet to sange over det koncept + indspillet den første i en herlig johnny cash-ish udgave.

https://soundcloud.com/unclearnt/uncle-arnt-zombie-song-one
Add a comment...

Post has shared content
Add a comment...

Post has attachment
Jævnfør det foregående indlæg, sker der snart store ting for Spændstig Musik ltd., og vi bereder os også på, at denne profil kommer til at skifte gear. Men det skal da ikke forhindre mig i at gribe fat i en positiv nyhed, når den nu er der. Generelt er det jo som om, musikindustrien begynder at se et eller andet lys for enden af tunnellen, og det bliver vi da også nødt til at bruge noget tid på her på Rage Bloggen.

Siden Steve Jobs kravlede op ad sin rullekrave, smiskede sig ind i alles hjerter og for alvor gjorde det populært at smække alle sine hyldemeter musik ned på en lille himstregims med et æble på, har digital musik været lidt af en skizofren størrelse. Der har vel aldrig hersket nogen tvivl om, at en samling mp3-filer er mere bekvemt end et fysisk medie hvis man gerne vil have musikken med sig.

Til gengæld er det jo så noget ærgeligt, at den musik man så tager med sig ofte er blevet halet igennem et gammelt skræv af en uddateret encoder 117 gange til man sidder tilbage med noget, der har et ligeså fladt lydbillede som en 78 RPM voksplade. Det er vi mange, der har bitchet over i lang tid, alt imens vi selv har kværnet vores musiksamling gennem så meget lortesoftware som muligt for at få musikken til at fylde mindre og lyde "good enough". Der har nemlig ikke rigtigt været nogen gode alternativer. Jo, måske hvis man befandt sig i de audiofile inderkredse hvor sider som http://www.hdtracks.com er alment kendte. Men "mød folk hvor de er"-parolen har ellers ikke ligget i de digitale musikforretningers respektive baghoveder når det kommer til at udbyde digital musik i ordentlig kvalitet.

Indtil nu! Streamingtjenesten  #WiMP  har barslet med lossless streaming i en længere periode, og i dag kan danske brugere så købe et abonnement, som rent faktisk tillader streaming i CD-kvalitet. Det koster godt nok 200 kr., men for det beløb, får man til gengæld også potentielt mere vellyd end man nogensinde ville kunne købe sig til på iTunes.

Og mon ikke, de andre streamingtjenester kunne finde på at følge trop ovenpå den annoncering? Jeg håber det. Det har taget noget tid at nå hertil, men i mine øjne, er det lidt af en milepæl, GAFFA skriver om her. Jobs og hans rullekrave tog den gode lyd ud ad vores lommer dengang, og det har sgu taget noget tid at prøve, at få den derned igen. Det, WiMP gør nu, kunne meget vel være medvirkende til, at den gode lyd igen bliver noget, der tiltaler en større gruppe af kunder frem for den lille indercirkel, der holdt fast i de fysiske formater med næb og kløer.

Thumbs up! Og det fra én, der ikke benytter deres service. Det bliver sgu spændende at se hvad det her kunne føre med sig...

// Frederik
Add a comment...

tl;dr: Vi lukker snart dette Community på Google+.

Vi er i gang med en større omorganisering af Spændstig Musik med ny hjemmeside og nye muligheder.  På den nye hjemmeside vil vi bl.a. have plads til SpændstigBanken (en sample-bank for alle Spændstige artister) samt et internt forum/tagwall, hvor indercirklen kan øffe internt med hinanden.

Derfor er der ikke længere nogen grund til at holde liv i dette Community.  Så, når det nye er på plads, så lukker og slukker vi communitiet her til fordel for det nye, spændende univers.  Ja, jeg sagde "univers."  Det er den slags arbejdsskader, man får af at arbejde med salgsrettet kommunikation dagen lang.

// Label-bossen

Post has attachment
Et interessant og tør man næsten sige positivt udspil fra den danske musikbranche (som de nu vil helst vil kaldes, nu de ikke længere sælger plader).  Direktørerne fra Sony, Universal og Playground har sat sig sammen og skrevet noget.

De har omsider indset, at internettet ikke går nogle vegne og ikke nødvendigvis er en trussel mod musikken; blot deres egne gamle vaner.

Det er alligevel forfriskende at se, at man tør indrømme sine fejl.  Det skal dinosaurene have klap på skulderen for.

Det er lige før, at de indrømmer, at de har været nogle galoperende kegler gennem det meste af 90'erne og 00'erne:

"Det positive var selvfølgelig, at en god del af pengene blev brugt på geninvesteringer i nye og etablerede artister. Det negative var, at branchen – som i så mange andre brancher, hvor det går lidt for godt – blev selvtilstrækkelig og i højere grad koncentrerede sig om egne fortræffeligheder end om den virkelighed, forbrugerne befandt sig i.

"Da virkeligheden og internettet så indhentede branchen med 300 kilometer i timen, reagerede man med forbrugerfjendske kampagner i stedet for at mobilisere indlevelse, nysgerrighed og driftig opportunisme. Den er helt gal med virkeligheden. Virkeligheden forstår os nemlig ikke, var ræsonnementet fra elfenbenstårnet."

#streaming   #gratismusik   #freemusic  // Label-bossen
Add a comment...

Den Spændstige genfødsel er under opsejling ...
Add a comment...

Hej, alle sammen.  Nu skal I lige høre hvad +Dion Førslev Pedersen og +Troels Pleimert (jeg) har gang i.

Vi er ved at lave en komplet sample-bank, som alle Spændstige artister frit kan bruge fra.  Til at starte med har vi indspillet en røvfuld trommer på hans elektriske trommesæt, som vi er i gang med at klippe op til loops og grooves.  I fremtiden vil der også komme guitar/bas-riffs til.

I vil selvfølgelig alle have mulighed for at bidrage til Spændstig-banken, ligesom I er frit stillet til at bruge fra den.

More info to come ...

Post has attachment
Nu er det ikke fordi, vi er en reklame-filial for +Spotify, men for dem af os, der ikke er frådende bitre over streaming-giganten - hej, +Troels Pleimert ;) - er det her en pænt stor nyhed.

Efter længere tids tovtrækkeri, har #PinkFloyd  besluttet sig for at lægge hele deres bagkatalog på Spotify. Vel og mærke både for betalende brugere, og for folk, der har en højere tolerance overfor reklamer end undertegnede.

Pink Floyd har alle dage været notoriske forkæmpere for albummet som medie, og som helhed. De fortjener et stort klap for skulderen for at have kæmpet så brav en kamp. De slæbte endda +iTunes i retten for nogle år tilbage, for at forhindre salg af enkeltnumre fra deres albums. Nu er bøtten så vendt, og der er efterhånden ret så få kunstnere i samme sværvægtsklasse, hvis musik ikke er at finde på Spotify eller lignende tjenester.

Man kan selvfølgelig være pessimistisk og se dette som endnu en skovlfuld jord på albummets grav, men jeg vil nu (for en gangs skyld) være lidt mere positiv. Jovist, streaming-tjenesterne har da deres fejl og mangler, men i takt med, at musikudvalget udvides, er kvalitetsbevidstheden også så småt ved at gøre sit indtog på streaming-scenen. Mest notorisk er #WiMP  i gang med at teste streaming af FLAC i disse dage, og det skulle ikke undre mig om andre tjenester får lyst til, eller decideret brug for, at følge trop. Og hvis du har Spotify, så prøv lige at klikke dig ind på et tilfældigt Pink Floyd-album. De har sgu skræddersyet baggrundsgrafik til hvert enkelt af dem. Det er da ikke ligeså spektakulært som 12" albumgrafik, men der er da kælet lidt mere for detaljen end normalt.

Så i min optik kommer Pink Floyds indtræden i streaming-verdenen næppe til at betyde døden for deres albums.  #DarkSideOfTheMoon  lyder stadig bedst på vinyl. Færdig basta. Derimod er der nu en ny generation, der kan få lov til at synge med på mere end "All in all, it's just another brick in the wall", uden at skulle vende vrangen ud på pengepungen, eller uberettiget føle sig som kriminelle.

Og endelig må man ikke glemme, at det jo er en sand guldgrube af fandens gode albums og sange, som alle nu kan få lov til at lytte til gratis. Spotify eller ej - grundessensen må da siges at være ganske spændstig!

// +Frederik Olsen
Add a comment...

Post has attachment
Dette er ikke et decideret rage blog-indlæg. Blot en sød lille historie om, at der er andre derude, der simpelthen ikke kan tage mere pis. Tak til +Anders Bjørn Rørbæk Pedersen for linket!

// Frederik
Add a comment...

Post has attachment
De fleste kender nok historien om drengen og ulven. Det er den hvor en infernalsk lille møgunge bliver ved med at råbe "ulven kommer!" indtil hans familie ikke længere gider komme rendende hver gang han himler op, hvorefter ulven rent faktisk kommer og fortærer det højrøstede lille svin.

Bare rolig - dette blog post kommer ikke til at handle om ulvene i Østjylland, men om et andet forkælet barn, der har råbt vagt i gevær cirka 117 gange for meget. Det er selvfølgelig musikbranchen igen, men i dag skete der rent faktisk noget for ungen, som fylder mig med en vis optimisme (og skadefro, natürlich) i stedet for ren galde. Den af DR Nyheder valgte overskrift siger ligesom det hele bedre end jeg kan: "Myte om krise i musikbranchen punkteret".

Ja, mine damer og herrer, og DR er endda ikke det eneste medie, der har fasttømret de kolde facts sort på fucking hvidt. Musikbranchen klarer sig faktisk okay. Ikke mindst i kraft af, at brugen af de lovlige streamingtjenester nu klarer sig bedre end musikpirateri. Streaming er noget, der deler vandene blandt os, der går op i at samle på musik. Men man kan nok ikke løbe fra, at den her udvikling er kommet for at blive. Og ved I hvad? Hvis bare jeg kan få lov til fortsat at købe det musik, jeg virkelig gerne vil eje, i ordentlig kvalitet ved siden af... så går det sgu nok altsammen.

Der er dog altid den lille slange i Paradisets have. Det lille "men". Fluelorten på nodepapiret. Musikselskaberne har nemlig ikke glemt dengang, de kunne tjene mere på at tage røven på folk end de kan i dag. En kunstner får slet ikke de samme penge ud af at blive streamet på eksempelvis Spotify, som han/hun gør ved at sælge en CD. Der er ganske givet nogen, der er ligeglade, men der er sikkert også nogen, der føler sig ramt. Og jeg er da ikke blind overfor, at den ægthed, jeg efterlyste i gårsdagens indlæg, rent faktisk er derude. Der sidder skam etablerede musikere på dagpenge, eller med borgerlige erhverv ved siden af, som knokler røven ud af bukserne fordi de går op i det de laver, i stedet for det, de tjener. Men i min optik, så bør det sgu altid være lysten der driver værket. Ingen undtagelser. Hvis I snuser til vores hjemmeside, har vi endog flere beviser på at den devise holder. Jeg kan da hive fat i et lyslevende ét: hvis én stresset  pædagog med kone og børn kan holde 30 musikalske bolde i luften på samme tid uden nogensinde at miste gnisten, så er der sgu nok også andre, der kan.

Mit råd til musikerne, og til dels den knap-så-store stygge pladebranche, er at gå ind i lyset. Kig på de her tal og træk på smilebåndet for en gangs skyld. Storhedstiden kommer aldrig tilbage (HALLELUJAH!), men for satan, I kan jo godt, når I rent faktisk tør tage nogle chancer. For to år siden var prognosen om streaming ret så dyster. Det ville ikke kunne gøre nogen forskel mod torrenting, P2P, Grooveshark og hvad ved jeg. Men fordi der har siddet nogen folk derude, som rent faktisk havde nosser til at sige "Så lad os da prøve det dér Spotify", er den nedadgående spiral rent faktisk vendt.

Så vil I ikke gøre alle os på Spændstig den tjeneste, at bruge det her til at få musikken til at handle om passionen igen. Vær åben med kunstnerne omkring deres muligheder i stedet for jeres muligheder. Tænk med hjertet i stedet for pengepungen. Gå efter en model hvor pengene liiiiiiiige løber rundt, og hvor overskuddet udelukkende bliver brugt på musikken. Hold op med at råbe "ulv" før I er stoppet op for at dufte til roserne. Sælg oplevelser i stedet for produkter. Så skal vi da nok prøve at åbne op og give branchen en chance! Måske holder vi endda op med at tale så grimt om jer?

Hmm... nah, fuck it. Det kommer sikkert ikke til at ske. Men det er da en sød tanke, er det ikke? Positiv som denne nyhedshistorie er, så er jeg beredt på at komme til at sidde på rage blog-pinden et stykke tid endnu, for der er altid nogle forkælede møgunger derude, der skal have det ind med de lidt større skeer...

// Frederik
Add a comment...
Wait while more posts are being loaded