Profile cover photo
Profile photo
Michael Jørgensen
3 followers
3 followers
About
Posts

Den Østrigske ABC - Opsparing og Forbrug
Når en hel civilisation på én og samme tid rammes af en finansiel krise som den vi har gennemlevet indenfor de seneste år, så giver det i allerhøjeste grad anledning til spekulationer og teorier om økonomisk politik og ikke mindst finansielle kriser generelt. Man spørger måske sig selv om ikke en sådan økonomisk krise kunne være afværget eller måske i hvert fald forudsagt - det er sådan set baggrunden for dette skrift, for det er tilsyneladende tilfældet, hvis man anvender den såkaldte "Austrian Business Cycle Theory". 

Først og fremmest bør teoriens elementer vel nok forklares ganske kort: Teorien er udviklet af Ludwig Von Mises og Friedrich August Von Hayek. Sidstnævnte har i øvrigt modtaget nobelprisen i økonomi, netop med baggrund i denne teori. I korte træk går det ud på at man kan forudsige en krise ved at se på den rente der udstedes af centralbanken, hvis denne er for lav så vil man narre folk til at tro at opsparingen er større og mere værd end den reelt er, fordi økonomien ikke er god, men kunstigt opbygget af lave renter. Denne tro vil senere føre til vovede misinvesteringer som skaber kriser på lang sigt. 

Med en lav rente bliver det mere attraktivt at låne penge og efterspørgsel og forbrug vil stige. Virksomheder vil foretage flere investeringer, også i ikke gode projekter, netop pga. den lave rente. Der vil hele tiden eksistere en forventning i samfundet om, at der vil blive brugt flere penge fordi man vil føle, at graden af opsparing er høj grundet de mange penge i omløb. I virkeligheden er opsparingen dog næppe høj, men snarere et resultat af at centralbanken har trykt flere penge. 

I virkeligheden er teorien helt simpel. Virksomheder vil investere mere i dårlige projekter og også værdiløse investeringer. På lang sigt har befolkningen ikke penge at bruge fordi de ikke har sparet op, men netop brugt flere penge, hvilket har hævet inflationen, dermed er investeringer foretaget på et uægte grundlag om at økonomien var sund og ville være sund i fremtiden. 

På et tidspunkt vil renten hæves fra centralbanken og borgerne vil spar op og betale af på gæld. Dette vil føre til lavere forbrug og mindre efterspørgsel, hvilket i bund og grund skaber krisen. 

Virker det? 
Det fremlagte er i korte træk forklaringen på teorien. I 1929 bruge Hayek netop denne teori til at fremlægge, at der ville komme en stor økonomisk krise. Som bekendt fik han ret. Historien fortæller desuden at han selv trak alle aktiver ud af bankerne og dermed reddede sig selv. I nyere tid er den Amerikanske økonom Peter Schiff kendt for at have forudsagt den økonomiske krise på TV, netop med baggrund i denne teori. 

Ud fra disse erfaringer kan man godt sige, at teorien virker. De har indtil nu haft ret, når de har forsøgt - i hvert fald hvad vi ved af. 

Teorien giver også økonomisk mening, da man, som de selv beskriver, opbygger en kunstig økonomi som ikke er bygget på arbejde og opsparing, men i stedet på lave renter og lånte penge. På et tidspunkt er det ikke længere så attraktivt at låne og det vil få tingene til at falde sammen. 

Folkene bag teorien mener at den grundlæggende fejl består i, at man vælger at styre pengemængden fra centralbankens side. Når man påvirker pengemængden vil det altid føre til en øget inflation, medmindre man øger incitamentet til opsparing. Flere pengesedler i omløb vil øge forbruget og typisk mindske opsparing, hvilket ikke på sigt gavner samfundsøkonomien. 

Med fordel kunne man fjerne centralbankens rolle i forhold til udlånsrenten til bankerne og lade denne være 100 % bestemt af markedet. Således ville renten altid ligge på et naturligt niveau, hvor der gerne skulle være ligevægt mellem opsparing og forbrug, så inflationen ikke løber løbsk og overopheder økonomien. 

Opsparing er generelt nøglen til en sund økonomi på lang sigt. 

Robinson Crusoe
Man kan sige, at Robinson Crusoe netop er et eksempel på at man bliver mere velhavende af opsparing kontra forbrug. Crusoe blev ikke velhavende ved at forbruge sine materialer. Han blev velhavende ved at lægge mad til side til når der var brug for det og så han fik overskud senere til at bygge et fiskenet og det gjorde ham mere effektiv, så han senere kunne bygge et hus. 

På den måde kan man sige at man ikke skal frygte for et for lavt forbrug og forsøge at øge dette, da det naturlige og basale forbrug altid vil være der. Derfor kan det netop skabe kriser, når man eksempelvis ved lav rente vil forsøge at få folk til at bruge flere penge - på lang sigt gavner det ikke økonomien. Det gør opsparing derimod og der er ikke incitament til opsparing, når renten er for lav. Det giver incitament til forbrug og spekulation.

#økonomiskdiskussion
Add a comment...
Wait while more posts are being loaded