Sådan kommer du godt igang på Google+
Det er nemt, at komme igang på Google+. Men det er ikke så nemt, at komme godt igang på Google+. Du starter med tomme cirkler - og hvor det på Facebook handler om at finde folk, som du allerede kender - så er Google+ sjovest, når man finder folk, som man ikke kender!

På forespørgsel er derfor her den store (lille) Kom godt igang med Google+ cirkel fra +Danskere på GooglePlus. Del den meget gerne med alle nye på Google+.

Hvorfor er den ikke større?
Hver person på Google+ har sin egen filosofi for, hvordan man bygger sine cirkler op - og sådan skal det også være. Nogle sværger til at tilføje delte cirkler med hundredevis af personer og sider - og så efterfølgende sortere de forkerte fra. Andre går efter en mere selektiv proces, hvor man gradvis udvider sine cirkler i takt med, at man opdager nye, spændende folk.

+Danskere på GooglePlus læner sig principielt op af den sidste model, idet vi her på siden bringer tips om udvalgte personer og sider, der har to ting til fælles:
- De er danske (eller handler om Danmark)
- De er (rimeligt) aktive
- De er interessante (for nogen)

Det sidste kriterium er 100% subjektivt. Ambitionen med de løbende tips er, at man får præsenteret nogle muligheder, og så kan man følge dem, man synes er interessante for én selv. Det giver således ikke så megen mening at dele alle tips som en samlet cirkel.

Derfor er valget faldet på en mere enkel Kom godt igang cirkel, der i denne udgave blot omfatter 9 profiler. Cirklen kommer til gengæld med en 100% tilfredsheds-garanti. Alle i cirklen (sider og personer) har nemlig en flot track record for at hjælpe nye "plussere" igang - og spænder tilsammen over en enorm viden om Google+.

Cirklen rummer:
+DK Google+ Tips og Tricks Ja, navnet siger jo næsten sig selv. Her finder du svar på alle dine hvordan spørgsmål
+Søren Dalsgaard Brath Stifter af +DK Google+ Tips og Tricks og meget hjælpsom plusser
+Daniel Petersen Skribent på +DK Google+ Tips og Tricks og særdeles vedholdende i at finde svar på alt mellem himmel og jord
+Jannik Lindquist Danmarks Grand Old Man (undskyld Jannik) på Google+. Har været med siden Wave - og mand for at svare på alle dine hvorfor spørgsmål
+Apps Edu Side/selskab drevet af +Jannik Lindquist med fokus på tips til brug af Google Apps
+Lise Bjerregaard Nielsen Super aktiv "plusser" og allestedsnærværende. Meget aktiv i at hjælpe nye igang (og så danser hun mavedans!)
+Fabiola Christensen Hus-ekspert i Hangouts (og mere bredt i praktisk brug af sociale medier)
+Danskere på GooglePlus Side med tips om danske profiler og sider, der (måske) er værd at følge. Her er hvem spørgsmål nok mest oplagte.
+Torben Andersen Mig selv (sagde hunden). Stifter af +Danskere på GooglePlus. Ydmyg i ovenstående selskab. 

Alle medlemmer har et fantastisk engagement i platformen - og er altid villige til at hjælpe. Er du i tvivl om noget, kan du altid skrive en post med spørgsmålet og indsætte et +link til en eller flere fra listen, så får du helt sikkert et fornuftigt svar tilbage.

Hvorfor er jeg ikke med
Delte cirkler følges ofte af en stribe af kommentarer med dette spørgsmål. Forslag er meget velkomne både af sig selv og af andre. Hold venligst in mente at den er tænkt som en begynder cirkel med erfarne folk, der står klar til at hjælpe nybegyndere igang.

På den lidt længere bane kunne man måske supplere med et par yderligere cirkler. Det kunne f.eks. være en til nye virksomheder på Google+, en for skandinaver etc. Forslag modtages meget gerne!

Del meget gerne denne cirkel med alle nye
Tak fordi du læste så langt - og husk nu at dele den med alle nybegyndere, som I måtte støde på, så vi ikke taber nogen til den falske opfattelse af Google+ som "spøgelsesby"... "jo flere vi er sammen..."
Shared publiclyView activity