Shared publicly  - 
 
Nu gør jeg det...

Noget af det sværeste her i livet, er at love sig selv ting. I morgen går jeg på kur... holder op med at ryge... begyder at løbe... holder op med at sidder ved computeren og tweete/blogge, og er sammen med min familie. Den slags. Nemt at love, svært at overholde.

Jeg anser mig selv som værende ganske stædig og min "rygrad" er i ganske fin stand. Men der er ting som bare er svære. Og så må man snyde.

Da jeg skulle holde op med at ryge, mest fordi jeg ville, så ville jeg på den anden side ikke. Jeg holdt ganske meget af det og alle de andre ting man fortæller sig selv når man er afhængig. Motivation: Ikke overbevisende. Men jeg nægtede at være en af dem, som hele tiden røg (haha) i vandet, så jeg måtte finde på et eller andet. Jeg skulle forpligter mig for mere end mig selv, så jeg skulle står til ansvar for mine handlinger, for mere end mig selv.

Jeg endte med at forære mit rygestop til min (ikke rygende) kone, på vores bryllups rejse. Hun fik min højt elskede zippo lighter og et løfte om at den sidste smøg var røget når vi landede tilbage i Danmark. Er der en ting, som er helt grundliggende i mig så er det man ikke kan tage en gave tilbage. Det gør man bare ikke. Jeg fik altså løftet det op til at handle om noget andet end bare mig og min rygetrang. Har ikke røget siden. 12½ år.

Jeg har siden denne succes, brugt ligende metoder til andre opgaver, men aldrig så bevist og aldrig andet end med en intuitiv ide om hvad det var der skete og hvorfor det virker for mig.

Idag faldt jeg så over den her Ted Talk video: http://www.ted.com/talks/daniel_goldstein_the_battle_between_your_present_and_future_self.html

Daniel snakker om kampen mellem nutids-jeg og fremtids-jeg. Fremtids-jeg som gerne vil tabe tre kilo, har svært ved at styre nutids-jeg som er ved at spise en kage. Og så snakker han om Commitment Devices som er metoder til at binde nutids-jeg til nogle bestemte handlinger. En Forpligtelses Mekanisme. På samme måde, som jeg bandt mit "vil have en smøg nu-jeg" til noget større med løftet til min kone.

Herefter snakker han om, at vi også er gode til at snyde os omkring vores løfter - også hvis vi har brugt en mekanisme til at styrke forpligtelsen. Resten af videoen handler om hvordan man så kan hjælpe folk til at tage langsigtede opsparings beslutninger - ikke helt relevant for min pointe.

Jeg tror at Daniel tager lidt fejl når han siger at Commitment Devices ikke virker, fordi at vi kan snyde os ud af dem. Nej, de er ikke fejlfrie, men der er helt sikkert mange ting de kan gøre nemmere. Specielt hvis man kan ramme den rigtige mekanisme. Min holdning til at man ikke kan tage gaver tilbage, var central i mit rygestop. Jeg brugte min viden om mig selv, til at bygge en mekanisme som var stærk.

Jeg vil, senere, prøve at finde et løfte og en mekaniske og se om jeg ikke kan gøre noget svært. Måske jeg skulle tabe et par kilo...
2
Henrik Carlsen's profile photoDet Agile Liv's profile photo
3 comments
 
du har mange gode pointer, det er sgu nemt at love og blive enig med sig selv om at nu er det for galt... men næste dag, når man kommer hjem fra arbejde og burde gå i motioncenteret, er det sværere. Arbejder også aktivt på at finde brugbare metoder
Translate
 
En twitter ven mindede mig om den her ted-video : http://www.ted.com/talks/derek_sivers_keep_your_goals_to_yourself.html

Kort så er pointen at det øjeblik man fortæller andre om sine mål, så tænker hjernen på opgaven som løst, hvorfor det bliver nemmere at ignorer det faktum at man ikke har løst den.

Så pas på med at blære dig om at du har sat dig et flot nyt mål. "Hold kæft og hold ud" som de siger...

Eller... måske man kan fortælle om det, hvis det er en del af ens forpligtelses mekanisme, men så om tænke opgaven bagefter for at få den genskabt inde i hovedet. De undersøgelser som Derek Sivers omtaler, virker som om at de er meget kortsigtet, så måske er det muligt at genskabe opgaven, hvis man er bevist om faren og gentænker den efter man har fortalt om den.
Translate
Add a comment...