Profile cover photo
Profile photo
Voergaard Castle
18 followers
18 followers
About
Voergaard Castle's posts

Voergaard Slot har fra på lørdag den 18. juni 2016 til den 28. august 2016, åbent hver dag med guidede rundvisninger, fra kl. 11.00 til kl. 16.00.

Der er mange rædselshistorier fra fangekældrene:

I de trange fangekældre emmer luften af gru, pinsler og skrækindjagende historier om en nådesløs slotsfrue. Frygtelige fortællinger om den pengegriske Ingeborg Skeel, som tog livet af slotsbygmesteren ved at styrte ham i voldgraven.

Ingeborgs grusomme ugerninger klæber stadig til hendes skæbne. Hendes forpinte sjæl kan ikke finde fred i graven, og hun hjemsøger stadig Voergaard Slot den dag i dag.

Rosedonten:

Voergaards mest berømte fangehul - Rosedonten - er beliggende i den ældste del af slottet. Rummet har en størrelse, så en voksen mand hverken kan stå oprejst eller ligge udstrakt derinde. Der er ingen lys- eller lufthuller.
Fra fangekælderen går der en skakt op til et værelse to etager ovenover, hvor det er muligt at høre, hvad der bliver talt om nede i fangekælderen.

Ingeborg Skeel:

Der er ingen tvivl om, at Danmarks mest berømte spøgelse, Ingeborg Skeel, har sin gang på Voergaard Slot. Der er talrige beretninger om mystiske hændelser og syner af en hvid dame, der bevæger sig rundt på slottet om natten.
Ingeborg Skeel var en driftig og meget dygtig handelskvinde og derfor lagt for had af en stor del af lokalbefolkningen. Rækken af historier om hendes misgerninger er mange, i blandt dem er, at hun skulle have druknet arkitekten Philip Brandin i voldgraven, for at han ikke skulle bygge et slot som Voergaard igen.
Efter Ingeborgs død i 1604 spøgte hun så meget på slottet, at en præst blev tilkaldt for at mane hende til ro i en nærliggende mose. Alle historier til trods er det en kendsgerning, at Ingeborg donerede mange penge til fattighjem og selv stod for opførelse af et hospital og en skole for Sæbys fattige.

Blodpletten, der ikke kan vaskes af:

I det nordøstlige tårnværelse findes en plamage på gulvet, som skulle stamme fra én, der er slået ihjel samme sted. At det er uskyldigt blod, der er udgydt, fremgår af, at pletten ikke vil lade sig fjerne.
Pletten var glemt i mange år, men under en renovering af værelset i 1997, fremkom pletten igen, da man afsleb mange års fernis. På trods af flere afslibninger, kommer pletten frem igen efter et par dage.

Vildsvineskindet:

I en montre på slottet ligger skindet fra et vildsvin, der blev nedlagt på slottets jorder i 1700-tallet. Da vildsvinet blev nedlagt på grænsen mellem Voergaard og Hundslund opstod en mindre fejde, hvilket resulterede i en deling af byttet, så Voergaard fik skindet. Ifølge sagnet må vildsvineskindet aldrig fjernes fra Voergaard Slot, for ellers vil hele slottet styrte i grus.

Post has attachment
MIDDELALDERDAGE PÅ VOERGAARD SLOT
Fra lørdag den 12. juli til og med søndag den 20. juli er Middelalderen kommet til Voergaard Slot. Dørene lukker op til en fantastisk verden i 9 dage. Der vil være masser af liv, gøgleri, musik, kamp og andre herlige oplevelser. Håndværkere og handelsfolk, falbyder deres varer, nonner og munke høres i salig sang. Landsknægte træner til kamp, tilrejsende musikanter og gøglere viser deres kunstner, alt imens maden steger på grillen og brødene bages til biskoppens bord. Den store blide affyres, færgen fragter godtfolk over voldgraven og dystriddere og landsknægte opviser deres færdigheder for biskop Stygge Krumpen og hans gæster.
Sidste år kom der næsten 30.000 besøgende. Kom og besøg os, og få en uforglemmelig oplevelse.
Flere oplysninger fås på www.middelalderdage.dk samt www.voergaardslot.dk
Photo

Post has attachment
Ses vi i 2014?
Du kan se vores åbningstider for hele 2014 på vores hjemmeside:
http://bit.ly/1g3k8fy
Photo

Har du besøgt Voergaard Slot i år?
Ellers har du stadig chancen hver weekend i september. Lørdage og søndage kl. 11-16.

Post has attachment
Er du på facebook? Synes godt om Voergaard Slots facebook-side:

Post has attachment
Fik du set Voergaard Slot i Guld på godset på DR1?
Ellers kan du gense det på nettet.
Afsnit 1: http://bit.ly/17BzQV3
Afsnit 2: http://bit.ly/13BMFxy
Photo

Post has attachment
På onsdag kl. 20.00 vises anden del af DRs 'Guld på Godset' på Voergaard Slot. Du kan se det første afsnit her: http://bit.ly/17BzQV3
Husk at du kan besøge os alle dage kl. 11-16 frem til den 25. august. Læs mere på: http://www.voergaardslot.dk/

Se med da DRs 'Guld på Godset' besøgte Voergaard Slot.
Udsendelsen kan ses her: http://www.dr.dk/tv/se/guld-paa-godset/guld-pa-godset-7-8

Post has attachment
Se med i aften når Guld på Godset besøger Voergaard Slot. Det er på DR1 kl. 20.00.

Her vil en række af landets skarpeste vurderingseksperter sætte pris på, og fortælle historier om, de medbragte arvestykker og klenodier. Inde på slottet og i fangekælderen under det gamle renæssanceslot bliver programmets vært, Mette Bluhme Rieck, vist rundt af Verner Krog, der er professionel rundviser på Voergaard. Og så stiger spændingen, når ejerne af nøje udvalgte antikviteter skal forsøge at sælge dem foran fire internationale antikopkøbere. De fire opkøbere får alle mulighed for at byde på genstanden og købe den, hvis altså prisen bliver høj nok. Denne gang får opkøberne mulighed for at købe et Guldaldermaleri af Hans Smidth og to sølvbægre af hofjuvelerer Michelsen.

Se mere her: http://www.dr.dk/tv/program/guld-paa-godset/
Photo

Post has attachment
Voergaard Slot er et skatkammer af oplevelser for hele familien. Husk at vi frem til den 25. august har åbent alle dage kl. 11-16.
Læs mere på: http://www.voergaardslot.dk/

Nyd en historisk dag med hele familien og gå på opdagelse i de mange eventyrlige fortællinger. Kryb ind i fangekælderen, mød spøgelserne og find blodpletten, der ikke kan vaskes af. Oplev en fantastisk verden af uvurderlige kunstskatte og kongelige antikviteter.
Når I besøger Voergaard møder I et rigt skatkammer, som åbner sig og fortæller mange flere historier. Vi glæder os til at fortælle dem til jer alle sammen.
Photo
Wait while more posts are being loaded