Profile cover photo
Profile photo
Michael Østergaard
569 followers -
Digital designer, Freelancer
Digital designer, Freelancer

569 followers
About
Michael's posts

Nogle der har oplevet, at Wordpress overskriver ØÆÅ med sære tegn. Det gælder sider, billedfiler osv. #wordpress

Post has shared content
I dag er responsive løsninger stort set et must, når der skal produceres et nyt website. Udfordringen her er så: Hvordan kan man som webdesigner imødekomme tidens krav, men samtidig ikke gå på kompromis med kreativitet og nytænkning? Det var lige netop hvad vi stod over for, da vi redesignede Legekædens webshop (www.legekaeden.dk).

Bryd normerne
Det primære fokus med Legekæden var den visuelle identitet, der med et legende og mere fantasifuldt udtryk, skulle tale til de yngste i familien. Uden at lade sig begrænse af den traditionelle webshops firkantede og flade look, forsøgte vi at skabe et mere levende design. Et design, der virker responsivt, men uden at gå for meget på kompromis med performance.
 
Skil dig ud fra mængden
Til at opnå dette, gjorde vi brug af friske farver og skrå linjer i et forsøg på at få websitet til at skille sig ud fra sine konkurrenter. Her kan vi fx kigge på konkurrenter, som Fætter BR (www.br.dk) og Toys R Us (www.toysrus.dk). Disse webshops taler til samme aldersgruppe som Legekæden, men hvis logoet og de største billeder blev fjernet, ville associationerne til børn forsvinde. Her kunne de, hvis vi tager designbrillerne på, ligeså vel sælge bøger som computerudstyr. 

I Legekædens nye design, skulle det derfor være tydeligt at fokus var børn, uafhængigt af logo og billeder. Med elementer som de skæve kanter, anderledes fonte, en interaktiv sovende/smilende kurv og en børnevenlig baggrund, tog vi en mere legende indgangsvinkel for at bryde normerne. Du må arbejde med de virkemidler du har, og lade være med at lade dig begrænse. 

Hvert sekund tæller online
Selvfølgelig skal man have fingeren på pulsen og sørge for at sitet ikke bliver for tungt. Vi ved, at 40 % forlader et website, der tager mere end 3 sekunder om at loade – Så hvert sekund tæller online. Heldigvis udelukker det ene ikke det andet. Der kan stadig designes røven ud af bukserne og samtidig opnås en fornuftig hastighed på websitet. 

Vi lavede en hurtig stikprøve og kørte både br.dk, toysrus.dk og legekaeden.dk igennem Googles PageSpeed Insights tool (http://bit.ly/18oQqhi). Resultatet her viser, at legekaeden.dk er hurtigere end de to konkurrenter, når det gælder mobiltelefonen. På en desktop er det samme gældende hos toysrus.dk, mens br.dk og legekaeden.dk får samme score. 

Så budskabet herfra må være - Lad være med at lade dit design begrænses af normer, enheder og performance. Læs mere om Legekæden-casen her: http://beneath.dk/cases/legekaeden

God sommer derude!
Photo

Post has shared content
Få det nu testet :) 
Én ting er hvordan du vælger at udføre en brugertest i praksis, men når du er kommet så langt og besluttet dig for det, begynder et nyt spørgsmål at dukke op: Hvilke opgaver skal man så stille brugerne i testen?

Primark.com
For bedre at kunne forklare fremgangsmåden, har vi lavet en række brugertests af det engelske site www.Primark.com. Primark producerer blandt andet tøj, makeup, sko og accessories til både mænd og kvinder. De sælger produkterne i fysiske butikker i en stor del af Europa. Brugertesten er afholdt online med engelske brugere, da Primark brandet er velkendt for disse. Vi har klippet nogle af de vigtigste øjeblikke sammen fra testen, som kan ses nedenfor. 

Trin 1: Formål
For at få mest muligt ud af dine brugertests er det vigtigt at have et klart formål, inden du går i gang. Hvis vi kigger på Primark.com, så er det ikke en webshop, selvom den indeholder mange elementer vi kender herfra, som produktlister, filtre, produktpriser, favoritliste osv. På grund af dette, regnede vi med at nogle af brugerne kunne føle et mismatch, mellem deres forventning af sitet og deres egentlige oplevelse. Formålet med brugertesten blev derfor, at undersøge brugernes reaktion på denne forventningskløft. 

Trin 2: Introduktion
En brugertest er en opsat situation for brugeren, så det er vigtigt at guide ham/hende ind i det mindset han/hun ville være i, hvis brugeren selv havde besøgt sitet. Det kan gøres kort i introduktionen. I vores eksempel var det: Imagine that you have to buy a gift for your girl friends birthday. Så skaber vi et scenarie hos brugerne, der gør at de bedre kan forholde sig til opgaverne. 

Trin 3: Opgaverne
I formuleringen af opgaver til en brugertest, bør den første opgave altid være et åbent spørgsmål, for at give brugeren mulighed for at fortælle sine umiddelbare tanker. Den første opgave vi stillede brugerne var derfor: Look around the home page and talk about your thoughts concerning the site - What's it for, what strikes you about it and why? Derefter stillede vi en mere konkret opgave: Try to find a product that's right for your girl friend - What affects you positively and negatively on each page? - What information is important for you? Det er vigtigt ikke at lede brugeren, men holde opgaverne og spørgsmålene så neutrale som muligt. 

Et udpluk af resultaterne
Et eksempel på en opdagelse er fx da brugerne skulle finde et produkt. Her var resultatet at størstedelen klikkede på “Womens” sektionen fra forsiden og landede direkte ind i en artikelsektion af websitet, frem for produktsektionen. I forhold til brugerens erfaringer fra online shops, forventede de at finde produkter når de klikkede på ”Womens” – ikke artikler. Flere brugere havde samtidig store problemer med at finde fra artikelsektionen og hen til visning af produkter. 

De brugere som faktisk fandt frem til produktsektionen, ledte efter en ”Put i kurv” knap og puttede så produktet i favoritlisten i stedet. Efterfølgende oprettede to af brugerne profiler på sitet fordi de gættede på, at man muligvis så kunne købe produkterne. Det kan man bare ikke. Hvis analytics på sitet viser stor brug af favoritlisten og mange brugerprofil oprettelser, som derefter bliver inaktive - så viser brugertesten hermed en af årsagerne. 

Problemet blev kun værre af et andet designissue: Brugere med en lavere skærmopløsning havde større problemer med orientering på sitet. Det blev utydeligt hvor de befandt sig, fordi hovedmenuen ikke var synlig, når de scrollede ned ad siden. På sitet er det kun sektionsmenuen der er ’sticky’ - ikke hovedmenuen. Denne type findings, er netop en af de store styrker ved en metode som brugertests.

De største take aways
Det vi kan tage med os fra denne brugertest, er specielt at det er nødvendigt at huske på brugernes kontekst og erfaringsbaggrund, når de besøger dit site. Hvis brugerne forbinder designet og indholdet på dit site med en bestemt genre af websites, her webshops, så vil det hurtigt skabe en masse forventninger hos brugerne, som farver deres opfattelse og interaktion med dit site. 

Primark.com sitet og deres tilstedeværelse på sociale medier, viser at deres branding sigter efter at være trendsetter, med gode råd og tips om mode – frem for et traditionelt produktkatalog og online shop. Men brugertesten viser os, at sitets formål og navigation ikke er tydelig nok, hvilket efterlader plads til optimeringsmuligheder. Derfor bør Primark arbejde videre med brugervenligheden og en tydelig navigation, men først og fremmest ville det give mening at tydeliggøre kommunikationen af formålet med sitet overfor brugerne, allerede ved første kig på forsiden.
 

Post has attachment
Så tror jeg lige akkurat, man har nok musik til resten af dagen :)

Post has attachment
Lidt godt til øregangene sådan en fredag… https://www.youtube.com/watch?v=6Y0zmcxbu7o#protip Spar ikke på volumen

Post has shared content

Post has shared content

Post has shared content
9 gange flere fredagstips end normalt

Tidlig tirsdag morgen gik turen til Marketing Camp 2015 i København for at møde andre fra branchen, og ikke mindst blive inspireret og klogere på nye tendenser inden for online marketing.

Vi vil gerne dele ud af nogle af de gode input vi tog med fra konferencen, så i denne uge er det blevet til hele 9 fredagstips, omhandlende personligt udvalgte highlights inden for forskellige emner som SEO, Google Analytics, Facebook, email-marketing og effektivt opsalg på webshops.

Tak til +Ib Potter for endnu et godt arrangement.

Læs vores udvalgte tips her:
http://www.novicell.dk/blog/2015/juni/marketingcamp-2015

/ +Jannick Andersen 

#mc15dk   #fredagstip   #seo   #facebookmarketing   #onlinemarketing  

Post has shared content
Så ja, ro på med at lave flere apps ;)

Post has shared content
Det er værd at nævne, at Steve Krug (ham med Dont Make Me Think) har skrevet en "manual" på at lave sine egne brugertests :) http://www.amazon.com/Rocket-Surgery-Made-Easy-Do-It-Yourself/dp/0321657292
Få det nu testet!
Vi sidder alle sammen med vores helt personlige opfattelse af, hvordan folk generelt benytter og navigerer rundt på et website. Den opfattelse tager ofte udgangspunkt i, hvordan du selv tænker og klikker rundt. Problemet er desværre at andre ikke nødvendigvis tænker ligesom dig. Faktorer som formål med besøg, kultur, alder og hvilket device de tilgår sitet, påvirker alt sammen handlinger og tanker.

Men hvad gør jeg så, tænker du? Kig på hvem du konkret taler til og gå i stedet målrettet ind i lige præcis dette segments tanker, behov og handlinger. Her er brugertests en guldmine, som kan tilbagegive tons vis af guldklumper om hvad der virker og vigtigere endnu - hvad der slet ikke virker på dit site.

Det er egentlig meget simpelt. En typisk brugertest består af en række simple opgaver, som du iagttager deltageren løse på websitet, mens denne samtidig tænker højt. På den måde får du et indblik i hvordan din bruger handler og vigtigere endnu - hvorfor.

Online brugertests
Af online muligheder kan der nævnes www.Usertribe.dk, www.Usertesting.com og www.Optuner.dk. Overordnet er disse en hurtig, men ofte lidt dyrere løsning. Usertesting.com, med engelsktalende testere, er billigere med priser fra omkring 325 kr for basispakken, med 15 min. test på mobil, tablet eller desktop. Usertribe.dk og Optuner.dk tilbyder ekstra service for lidt ekstra knaster, som design af testopgaver og afrapportering. Her må du gøre op med dig selv hvad behovet er, kontra hvad du er villig til at betale dig fra.

Hold din egen brugertest
Hvis pris er en afgørende faktor og du kunne tænke dig mere frihed, vil det give god mening at afholde dine egne ”live” brugertests med dine kunder. Dette kan gøres for overraskende få midler og kan give lige så gode eller endda bedre resultater, end de online udbydere.

Kigger vi på hvad der konkret er brug for, for at afholde din egen brugertest, med fx 8 deltagere i virksomhedens egne lokaler, kunne det se sådan ud: 

Du skal have fat i en computer, som indeholder et program til at optage skærmbilledet og lyden. Det kunne fx være Camtasia (www.techsmith.com/camtasia.html), Silverback (http://silverbackapp.com) eller Monosnap (https://monosnap.com). Camtasia koster som det eneste af de nævnte, men kan prøves gratis i en periode. Så har vi de deltagendes løn. Vores resultater viser at en optimal sats, som gulerod for deltagere i en radius af 20 km, er på omkring 500 kr. Hvis deltagerne skal motiveres til at rejse længere end 20 km, kan det måske være nødvendigt at hæve prisen. Derfor vil prisen for de 8 deltagere ende i 4000 kr. Derudover kan du eventuelt leje et videokamera, som sættes til at optage deltagerens ansigtsudtryk. Det kan dog undlades, men kan give brugertesten noget ekstra, og kan gøres for omkring 500 kr for en dag. Samlet udgift for en række brugertests med egne kunder er derfor omkring 4500 kr, plus den tid i selv skal bruge internt. Altså er det et stærkt alternativ til at få opgaven løst. 

Når vi taler brugertests, skal det, ligegyldig hvilken løsning du vælger, ses som en investering i dit website. Det er klart at hvis du spotter en eller to større fejl, vil det være uvurderligt, i forhold til prisen man må betale for brugernes irritation, klager eller endda frafald på dit site.

Så takeaways herfra –> Få det nu bare testet! ;-)
Photo
Wait while more posts are being loaded