Jeg var til P6beat rocker koncerthuset i går, og det var temmeligt fedt. 

Der var selvfølgelig flere tracks, så aftenen bestod en del af fravalg (se http://balker.dk/p6.html), men jeg nåede da at opleve

* Nils Frahm (eksperimenterende klaver, som måske ikke helt var i stil med temaet, men fascinerende, og især i den fantastiske koncertsal)
* Jonathan Johansson (altid indlevende, men der var nogle teknikproblemer)
* WhoMadeWho (god energi, men ikke lige min stil)
* Steen Jørgensen og Sune Wagner (om nogen giraffen i programmet, hvilket også betød at min plan om at gå tidligt fra ovenstående var helt perfekt, for der blev lukket til Studie 2 ret tidligt - mange skuffede fans udenfor; de kunne godt have valgt et mere spændende sæt, men alene Sune Wagner med en akustisk udgave af det gamle(!) Psyched Up Janis nummer "I Died in My Teens" var det hele værd)
* De Høje Hæle feat. Andrea Aagaard (jeg fangede kun slutningen, men siden det var totalt kaos at komme ud af Studie 2, valgte jeg at gå ind i Studie 4 og blive der resten af aftenen, uagtet at jeg så ikke ville se noget af de andre navne jeg havde regnet med at flette ind)
* Baby in Vain (Damn, de er seje.  Så meget rock i så små piger. Dem skal jeg se igen.)
* The Minds of 99 (lidt en overraskelse - jeg kendte kun Det er Knud der er død, som er et rigtigt godt nummer, men de var helt klart aftenens live-højdepunkt med fantastisk energi og stemning)
* Ponyblod (god energi fra Khal Allan & Tue Track, men jeg bliver nok aldrig en hiphop fyr :-) )

Og så må man fremhæve publikum. Langt de fleste var der for at høre musikken. God respekt for musikerne og de andre publikummer.

(og så må man nok beklage at en Nexus 4 ikke ligefrem er det bedste kamera til mørke, og jeg ikke er den bedste fotograf :) )
PhotoPhotoPhotoPhotoPhoto
2013-12-08
17 Photos - View album
Shared publiclyView activity