En kort beskrivelse af hvordan det er at handle med Staples Danmark.

Lørdag 8/2 ved 15-tiden, oprettede jeg en konto og bestilte et par ting på staplesdirect.dk, som begge stod til "dag til dag levering".

Jeg syntes ikke det fremgik klart hvem Staples bruger til forsendelse, så jeg var så letsindig at bruge en pakkeboks-adresse, så jeg kunne hente pakken efter arbejdstid.

Onsdag ved 15-tiden bliver jeg utålmodig og skriver til dem:

       Hvad betyder "dag til dag" på jeres produktsider egentligt?

       Jeg bestilte i lørdags (brugernavn lbalker), og har intet
       hørt/modtaget, ej heller en ordrebekræftelse (omend ordren er
       listet på hjemmesiden).

       Det kan I gøre bedre...

Straks får jeg en "Tak med din mail" med et sagsnummer og lovning om svar "så hurtigt som muligt".

Tre timer senere modtager jeg min ordrebekræftelse, hvor det lidt
ildevarslende er lykkedes dem at fjerne pakkeboks-modtager-id'en fra leveringsadressen.

Fredag kl 1:27 over midnat ankommer fakturaen.  Helt galt bliver det, da jeg om fredagen går ind på Staples' kundecenter og opdager at de har brugt Budstikken til levering. Budstikken kan næppe levere til en pakkeboks.

Mandag aften skriver jeg til Budstikken (postnord)'s kundeservice, fordi pakken har stået som "UNDER DISTRIBUTION" på deres track&trace siden fredag, og beder dem om at levere den til min arbejdsadresse.

Den ankommer onsdag formiddag.  I øvrigt med den rigtige pakkeboks-adresse, inkl. id.

Så skulle man tro historien var slut...

Torsdag 27/2 ved 15-tiden får jeg en mail fra Staples:

        Hej Lars,

        Beklager det sene svar.

        Hvis de ikke har modtaget en ordrebekræftelse fra os, så er
        deres ordre ikke gået igennem til os, vil de være så venlig at
        tjekke om den ikke stadigvæk ikke ligger i indkøbskurven eller
        må de prøve igen.

...

Jeg kan bestemt ikke anbefale at handle med Staples Danmark.
Shared publiclyView activity