Shared publicly  - 
 
Jeg får tårer i øjnene af at se der her klip med Knud Romer.

Tårene skyldes både hans tragiske historie og den sandhed han blotlægger om hvor det danske samfund er nået til og hvorfor. 

Jeg kunne ikke forestille mig nogen sige det mere præcist hvad jeg tænker om det danske system i nyere tid.

Via +Bjarne Panduro Tveskov 
Translate
6
5
Filip Rasmussen's profile photoAnders Andersen's profile photoErik Due-Hansen's profile photoDonny Heimdal's profile photo
18 comments
 
Jeg skal nok lige understrege, at hvor jeg er fuldstændig enig med Knud i hvad problemet er og hvorfor det er opstået, fornemmer jeg at vi er helt uenige om hvem der skal løse problemet. 
Lyder til at han hælder til at samfundet skal ændres, hvor min holdning mere er at familierne bare skal sættes fri - ikke have frataget alle deres penge og ikke tvinges ind i så mange systemer, love og regler. Jeg tror at familierne er bedre til at løse familiernes problemer end samfundet nogensinde kan blive det.
(der er selvsagt familier og individer, som ikke kan håndtere den slags frihed og ansvar, og dem skal vi hjælpe på bedst mulige måde)
Translate
 
Det er jo en af den slags ting, hvor der ikke nødvendigvis er en rigtig løsning, eller en rigtig måde at gøre tingene på, men noget er i hvert fald ikke, som det skal være.

Han siger det meget godt med "De har jo fået alle mine penge, så privathospital har jeg ikke råd til"
Translate
 
Lige præcis. Han havde ikke råd til privathospital, til en lejlighed til sin far eller til en plejer til ham. 
Og det er Knud Rømer vi taler om her. Tænk sig at samfundet er indrettet sådan at selv sådan en mand ikke har overskud efter skatter og afgifter til at passe på sin familie. 
Translate
 
Når det kommer til stykket, er det vel meget få mennesker der har råd til, at hyre en fultidsplejer.

Hvad værre er, at han er er en resourcestærk person, som bedre kan/tør sige fra overfor systemet, men den 80 årige agtefælle vil ikke ha' en chance.
 
Ingen tvivl om at det må være forfærdeligt at stå i den situation. Jeg savner dog langt mere baggrundsviden om Knud for at kunne placere "skyld" og pege fingre.

Et tænkt eksempel som er lidt i samme stil kunne være ældre mennesker som ikke længere har råd til at sidde i deres hus som banken må sætte på tvang. Det er da synd for dem... men er det bankens skyld eller er det måske dem selv der har truffet nogle dårlige valg gennem et langt liv?

Det er svært at sige når man ikke kender den fulde historie. Og så er der selvfølgelig altid diskussionen om hvad der er "rigtigt" og "forkert".
Translate
 
Selvom familien har råd er jeg desværre ikke sikker på at de ville hyre den hjælp der skulle til. Det er ikke kun systemet der svigter men i høj grad også den samhørighed og ansvarsfølelse for de ældre i familien som Knud også taler om.
Translate
 
+Mikael Rieck Kousgaard Til dit tænkte eksempel: Jeg er helt enig i, at folk selv har et ansvar for, hvor meget de låner og på hvilke vilkår (det er det ansvar man påtager sig, når man som myndig person sætter sin underskrift på en lånekontrakt).

Men, hvis vi tager udgangspunkt i de gyldne år, før finanskrisen, så ved du lige så godt som jeg, at bankerne i nogle tilfælde har en lige så stor andel af ansvaret for at et hus i dag ryger på tvangsauktion, som låntageren selv - bankerne var som bekendt særdeles rundhåndede med de afdragsfrie lån velvidende at kunderne ville få problemer, når konjunkturerne skiftede.

Én ting er, at låntagerne er naive og ikke altid tænker langsigtet, når de låner pengene, men bankerne/realkreditinstitutterne er samtidigt rigtig gode til at udnytte deres kunders uvidenhed til at tjene penge - de gode penge tjenes jo bedst, når kunden ikke kan betale afdragene.

Jeg synes, det er for letkøbt at kaste ansvaret over på kunderne med tanke på, hvad oprydningen efter bankernes private fest har kostet (og fortsat vil koste) os alle sammen.
Translate
 
+Jesper Nerløe Der er vi så ikke helt enige. Du skal huske på, at bankerne driver en forretning og mig bekendt er der ikke nogen banker der låner penge ud uden at håbe at få dem igen. Så bankerne har været lige så naive som låntagerne. De taber jo også penge og ikke mindst deres aktionærers penge. Så den der sang med at "det er bankernes skyld" får du altså ikke mig til at synge med på.

Befolkningen har stemt på de politikere der har givet banker så frie beføjelser som de har. Hvis vi synes de politikere ikke har været deres opgave voksen, så må de komme ud på røv og albuer. Så længe de opsatte regler er fulgt, så kan fingrene i min optik kun pege indad.

Og det gælder uanset om det er banker, det offentligt eller hvem mange gerne vil pege fingre af.
Translate
 
+Mikael Rieck Kousgaard "Befolkningen har stemt på de politikere der har givet banker så frie beføjelser som de har ..."

Ja, efter at bankerne længe havde lobbyeret hos politikerne, for at få indført lånene og efterfølgende førte massive kampagner for at få kunderne med på vognen.

Lad os spare noget tid... Vi behøver ikke at være enige og vi bliver det nok heller ikke - jeg er i hvert fald slet ikke enig i, at bankerne ikke har deres andel af ansvaret for at det gik så galt, som det gjorde. Det har de i min optik.
Translate
 
+Jesper Nerløe Jeg er helt enig i at der skal to parter til et lån. En låntager og en långiver. Den ene kan ikke eksisterer uden den anden.

Det jeg ikke forstår er når du skriver:

at bankerne i nogle tilfælde har en lige så stor andel af ansvaret for at et hus i dag ryger på tvangsauktion, som låntageren selv - bankerne var som bekendt særdeles rundhåndede med de afdragsfrie lån velvidende at kunderne ville få problemer, når konjunkturerne skiftede

Kan du prøve at skære det ud i pap for sådan en som mig, hvorfor du mener at bankerne har en stor andel af ansvaret for at et hus ryger på tvang?
Translate
 
+Mikael Rieck Kousgaard Jeg mener at bankerne har et delansvar i alle de tilfælde, hvor de har tilbudt kunderne at skifte til f.eks. afdragsfrie lån - og senere har hjulpet dem med at belåne friværdien - selv om kunderne (ud fra deres daværende indtægter) under normale omstændigheder slet ikke ville kunne godkendes til de beløb, som nogle blev i tiden før finanskrisens indtog.

Man behøver ikke at være bankuddannet for at kunne forudse, at det går grueligt galt, når konjunkturerne (renterne) skifter, hvis man har sat sig for dyrt - jeg var skeptisk allerede tilbage i 2003, da jeg hørte om de afdragsfrie lån og at folk omkring mig brugte løs af en friværdi, de kun havde pga. de kunstigt forhøjede huspriser (og jeg er ikke engang bankuddannet).

Her er vi bestemt enige i, at kunderne selv bærer deres del af ansvaret for at have lånt penge ud over egne evner - men jeg mener samtidig at bankerne burde have haft en mere ansvarlig tilgang til deres kunders økonomier og have påtaget sig et ansvar for ikke at rådgive deres kunder ud i fremtidige, potentielle problemer.

Bankerne (og realkreditinstitutterne) gjorde dengang utroligt meget ud af at oplyse kunderne om deres muligheder for at låne, men meget lidt for at oplyse om risiciene, når tiderne skiftede.
Translate
 
+Jesper Nerløe Blot så jeg er helt med, er din holdning i ovenstående så, at bankerne havde en forventing om at kunderne ville få sat deres hus på tvang, men valgte at låne pengene ud til dem alligevel?
Translate
 
+Mikael Rieck Kousgaard Jeg kan godt have den tanke, at nogle i bankerne/realkreditinstitutterne har spekuleret i risikoen for tvangsauktioner, når de tillod nogle af deres kunder at låne penge, som de (kunderne) reelt ikke kunne indfri, hvis konjunkturerne skiftede, ja. Bankerne/realkred. ville jo være dækket ind uanset udfaldet.

Det jeg bl.a. tager udgangspunkt i er, at hvis jeg helt tilbage i 2003 kunne få tanken at de mange afdragsfrie lån + lån i friværdien kunne føre store problemer med sig (hvor store vidste jeg naturligvis ikke på det tidspunkt), så må nogen inden for finanssektoren helt sikkert også have tænkt tanken og have været bekendt med de mulige konsekvenser.
Translate
 
+Jesper Nerløe Tak for din uddybning. Så bliver jeg nødt til at spørge. Hvordan er det at du mener banker/realkredit ville være dækket ind uanset udfaldet?
Translate
 
+Mikael Rieck Kousgaard Med det mener jeg, at banken/realkred. jo almindeligvis tjener sine penge på renter, renters rente og evt. afdrag (win-win for bank og kunde).

Hvis kunden går personligt konkurs eller på anden måde mister sin likviditet, skal banken/realkred. nok få dækket deres udestående via forsikring eller via boet (win for banken, lose for kunden).

Men alt det ved du nok mere om end jeg :o)
Translate
 
Aha... Hvis jeg nu fortæller dig, at banken absolut ikke har lyst til at sidde med hverken boliger som er faldet i værdi eller har lyst til at bruge en eventuel forsikring (som helt sikkert bliver dyrere hvis den benyttes), vil det så ændre noget?

Hvis det nu var dig om mig. Jeg ville låne penge til et hus og du skulle låne dem til mig. Ville du så låne dem til mig hvis du var i tvivl om hvorvidt du fik dine penge tilbage (fordi jeg gik konkurs), blot vidende at du kunne ende med at eje mit hus og måske kunne få noget dækket af en dyr forsikring du havde?
Translate
 
Ja, det er skú trist, bare fordi vores indpakning (=kroppen) bliver gammel og krøllet, skal man ikke miste respekten for mennesket/person/sjælen indeni. En dag kan vi måske også stå i Knud fars sko!
Add a comment...